26. februar 2010, 08:45

Pinligt. Mærkværdigt. Politisk behæftet.

Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, er hård i sin dom over Politikens beslutning om at undskylde sin krænkelse af muslimske følelser.

Politiken har bragt en undskyldning på dansk og engelsk for den krænkelse, muslimer verden over måtte have følt, fordi Politiken – i lighed med mange andre danske medier – har genoptrykt Kurt Westergaards omdiskuterede tegning af Muhammed med en bombe i turbanen flere gange. Dermed har Politiken indgået forlig med den advokat, der på vegne af profeten Muhammeds knap 100.000 efterkommere, truer danske medier med retssag.

- Jeg er overrasket. Vi har alle sammen - 11 chefredaktører – fået henvendelse fra advokaten og har været i dialog med ham siden august. Vi er på Berlingske blevet konfronteret med tre klare krav, og dem har jeg pure afvist. Jeg er så senest blevet konfronteret med, at når jeg som chefredaktør har afvist disse krav, må jeg forvente, at der kommer en retssag. Jeg har så spurgt tilbage, hvor advokaten (Faisal Yamani, red.) har tænkt sig, at retssagen skal finde sted, og hvem de knap 95.000 efterkommere egentlig er, men det har vi ikke fået svar på, siger Lisbeth Knudsen.

Hun beklager Politikens beslutning dybt:

- Jeg synes, det er pinligt og beskæmmende, at Politiken sætter ytringsfriheden til forhandling og indgår et forlig på den måde, hvor man undskylder en helt naturlig redaktionel beslutning. Forliget må betyde, at ytringsfriheden åbenbart er til forhandling hos Politiken, hvis blot man er mange nok eller man har penge nok. Næste gang, Roald Als (karikaturtegner på Politiken, red.) fornærmer nogen, vil vedkommende åbenbart kunne forvente en undskyldning på forsiden, blot man truer med retssag, siger Lisbeth Knudsen.

"Akademisk" skelnen

Politiken skelner i sin undskyldning mellem selve offentliggørelsen af tegningen og den krænkelse af muslimer, som offentliggørelsen har medført. Dagbladet undskylder ikke det første, men det sidste. Den skelnen kalder Lisbeth Knudsen ”noget akademisk”, idet hun ikke mener, at en sådan skelnen mellem årsag og virkning er mulig.

I stedet ser hun Politikens initiativ som politisk motiveret:

- Jeg synes, at det er mærkværdigt, at Politiken den ene dag går fuldstændig op på barrikaderne og trykker jægerbogen (tidl. jægersoldats Thomas Rathchaks ”Jæger - I krig med eliten” i efteråret, red.) uden at kunne vente tre dage på udfaldet af en igangværende fogedsag, og samtidig nu indgår et forlig om, at man sætter ytringsfriheden til forhandling, siger Lisbeth Knudsen.

Politisk motiveret?

- Det understreger, at Politiken bevæger sig væk fra at være et dagblad til at være et politisk parti. Det er et skråplan. Som jeg læser forligsteksten og pressemeddelelsen, tyder Politikens handlinger mere på et forsøg på at drive ikke bare indenrigspolitik, men også udenrigspolitik. Det er et forsøg på at skabe bred international forståelse og dialog og optræde som den store internationale fredsmægler her. Dér synes jeg bare, at Politiken og chefredaktøren glemmer, at han har en anden opgave end at være udenrigsminister.

Omvendt kan man sige, at danskerne er godt og grundigt trætte af sagen. Meningsmålinger har vist, at stort set alle danskere ikke ønsker at se tegningen trykt igen. Kan forliget ikke lægge låg på sagen nu?

- Min holdning har været i den forbindelse, at jo, nu er nok nok. Ethvert barn kender den tegning; der er ingen grund til at vade mere rundt i den. Nu må vi videre, og derfor har vi på Berlingske heller ikke genoptrykt tegningen i forbindelse med økseoverfaldet på Westergaard. Men at have den holdning er ikke det samme som at sige, at nu skal vi lave kompromis omkring ytringsfriheden og indgå kompromis med arabisk advokat, som truer med retssag.