13. april 2009, 19:46 – opdateret 13. april 2009, 22:04

Det er ikke alene chaufførerne på den storkøbenhavnske buslinje 150S, der smiler til kunderne. 94 ud af 100 passagerer smiler tilbage, viser en ny tilfredshedsundersøgelse for ruten, hvor servicen er steget i takt med, at det private busselskab Arriva tjener penge på at lokke nye kunder med på vognen.

Også embedsmænd fra trafikselskaber samt politikere smiler og er enige om, at win-win-konceptet med de såkaldte incitamentskontrakter er en af de største succeser i de seneste ti år, som kan give den ellers kriseramte kollektive bustrafik en ny æra.

Men historien om linje 150S handler også om et mønsterbrud med den kassetænkning samt de mange slagsmål om ansvar og finansiering, der er hverdagskost i det sjællandske trafikselskab Movia. Slagsmål, som kan vokse sig så store, at de er med til at holde hjulene i gang i advokat- og revisorkontorer, Østre Landsret og tilsynsmyndigheden Statsforvaltningen Hovedstaden.

Det var det private busselskab Arriva, der tog initiativet til det nye koncept, som virksomheden i tre år har haft stor succes med i Helsingborg. Movia var positiv, men forsøget på linje 150S blev alene en realitet, fordi de seks kommuner på dens rute: Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Fredensborg, Gentofte og København blev enige om at gennemføre det.

For godt nok tjener Arriva tre kr. pr. ny passager, hvilket giver en millionindtægt i forsøgsperioden frem til 2011. Men kommunerne tjener selv cirka syv kr. pr. ny passager. Og det helt unikke er, at de seks kommuner har valgt at investere deres del af overskuddet i bl.a. ekstrabusser i takt med, at passagertallet er vokset. Normalt går alle ekstraindtægter ellers direkte i de slunkne kommunekasser.

Stævning på vej
Busdriften på Sjælland og Lolland/Falster bestilles og finansieres af kommunerne og de to regioner. Og samarbejdet om ruter, der skærer igennem flere kommuner, er langtfra gnidningsfrit.

Om kort tid modtager Østre Landsret en stævning fra Rødovre og Dragør. De to kommuner hiver Movia i retten, da de mener, at trafikselskabets særlige finansieringsmodel for tværgående ruter er ulovlig. Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) siger, at han ikke vil acceptere, at det koster kommunens skatteborgere fem mio. kr. årligt.

»Jeg er enig i, at det er tragikomisk, at vi må slås om det her,« svarer Erik Nielsen på spørgsmålet om, hvorvidt det ikke havde været mere ideelt at bruge tid, kræfter og penge på bustrafik frem for stævninger og advokatregninger.

I Region Hovedstaden har politikerne i Underudvalget for Regional Udvikling gået og sukket over, at hovedparten af de seks busruter, regionen driver, giver dundrende underskud. Politikerne har derfor spurgt Movia, om de ikke kan gøre noget for at effektivisere driften på bl.a. linje 308 mellem Farum og Frederikssund.

Men svaret var, at det er umuligt, da ruten går igennem fire kommuner. For alle fire kommuner skal være enige med regionen om ændringer. Og det kan koste kommunerne dyrt, hvis linje 308 får flere passagerer – og de samtidig hentes fra kommunernes egne ruter.

»Det er dybt beklageligt, at kommuner og regioner er meget uenige, og det ville være rart, hvis ansvarsfordelingen var mere klar,« siger formanden for underudvalget, Benedikte Kiær (K).

Hvem skal nu betale
Og senest har de syv kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer og de to bestyrelsesmedlemmer fra Region Sjælland og Hovedstaden haft et internt opgør i Movias bestyrelse om finansieringen af administrationsudgifter. Kommunerne ønskede, at de to regioner skulle betale en større del af kagen til bl.a. markedsføring af busruter for at få flere passagerer og dermed flere indtægter.

Men for nylig har Statsforvaltningen udtalt sig til fordel for regionerne, der ikke inddirekte vil betale for promovering af de kommunale busruter, da alle indtægter vil tilfalde kommunerne, hvis promoveringen får nye passagerer til at strømme til.

Adm. direktør for Movia Dorthe Nøhr Pedersen siger, at det er helt normalt, at man beder Statsforvaltningen om hjælp med at fortolke nye og komplicerede regler.

»Men vi produktudvikler skam stadigvæk til gavn for passagererne. Man kan – hvor mærkeligt det end lyder – sagtens have et godt samarbejde om busplanlægningen, selv om man er uenige om nogle ting, der kører i et afklaringsforløb ved retten eller i Statsforvaltningen,« siger Dorthe Nøhr Pedersen.