Syv ud af ti siger nej til DFs krav om, at man skal være fyldt 28 år for at få lov at bo i Danmark med sin udenlandske ægtefælle.
28. juli 2010, 10:00 – opdateret 28. juli 2010, 14:01
70 procent af danskerne vender sig imod Dansk Folkepartis forslag om at hæve 24-årsreglen med fire år, så danske statsborgere skal være fyldt 28 år før de kan få deres udenlandske ægtefælle med til Danmark. Kun 22 procent støtter kravet, viser en ny Gallup-måling. Det slår dog ikke forslagets ophavsmand DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ud.
»22 procents opbakning er ikke så tosset endda. Det er jo markant over den opbakning, som Dansk Folkeparti selv kan mønstre,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Derimod glæder de Konservatives integrationsordfører sig over, at syv ud af 10 danskere har fået nok.
»Danskerne vil gerne have, at der er kontrol og styr på indvandringen. Og de bakker også op om stramninger, når de kan se, at det har en effekt. Men når Dansk Folkeparti siger, at de skal have noget til gengæld for genopretningspakken og derfor vil lægge fire år oven i 24-årsreglen, så siger danskerne nej, fordi der ikke er noget sagligt belæg for det,« siger Naser Khader.
Endnu større begejstring sporer man hos den radikale næstformand Morten Østergaard.
»Det er rart at se, at danskerne er trætte af den udlændingepolitiske skrue uden ende, hvor man hele tiden leder efter nye steder at stramme,« siger han.
Lidt større opbakning - 30 procent - er der til DFs krav om, at give blandt andet amerikanere og argentinere mere fri adgang til Danmark i form af en dispensationsordning fra en 28-årsregel for vestlige indvandrere. 62 procent er imod.
Regeringen er bange
»Jeg tror, at de fleste svarer, som de gør, fordi de tror, at det vil være i strid med konventionerne. Men når vi får overbevist befolkningen om, at vi kan gøre det her uden at overtræde konventionerne, så tror jeg der vil være et markant flertal for forslaget,« siger Thulesen Dahl.
DF-formand Pia Kjærsgaard glæder sig samtidig over, at Venstre er blevet mere imødekommende overfor partiets krav om at indføre en dispensationsordning. Mens politisk ordfører Peter Christensen (V) var skeptisk i søndags, lød der andre toner fra integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) i går. Han afviser dog at hæve 24-årsreglen med fire år. Men den går ikke, fastslår Kjærsgaard.
»Det ene afhænger af det andet. Man skal ikke kun have en lempelse. Vi kan ikke bare droppe 28 år, fordi Venstre synes det,« siger Kjærsgaard, der kræver regeringen til forhandlingsbordet i efteråret.
Og op til de forhandlinger har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fået lektier for. Pia Kjærsgaard kræver, at hun kulegraver andre europæiske landes udlændingepolitik.
»Vi bliver konstant tudet ørerne fulde af konventionsbrud, konventionsbrud, konventionsbrud. Flygtningekonventionen er fra 1951. Og der var mange gode grunde til at oprette den konvention. Men det er mange år siden, og tiden er en anden i dag. Jeg siger ikke vi skal bryde konventionerne, men man kunne måske begynde at revurdere og finde ud af, hvordan andre lande forholder sig,« siger Pia Kjærsgaard, som mener regeringen er for »lydig« over for de store internationale organisationer:
»Regeringen er bange for FN, bange for EU, bange for ikke at være den artige duks i klassen. Jeg synes, at man først og fremmest skal tage hensyn til danskerne.«

































