18. maj 2009, 21:40 – opdateret 19. maj 2009, 06:12

Fransk er let. Hest hedder Cheval, og sådan er det hele vejen igennem. Men det ved skolebørnene i mere end fire ud af ti kommuner ikke.

De manglende kundskaber skyldes ikke, at børnene har pjækket eller larmet i timerne. De har slet ikke haft mulighed for at få fransk på skoleskemaet i 7. klasse.

Socialdemokraterne ønsker nu, at forligskredsen bag folkeskoleloven skal tage stilling til det manglende franskudbud. Det får nemlig konsekvenser, når eleverne kommer i gymnasiet og ikke kan vælge fransk som fortsættersprog. Efter gymnasiereformen er tilslutningen til fransk styrtdykket.

»Det er en katastrofal udvikling. I gymnasiet er der meget færre unge, der vælger fransk, og det samme ser vi på læreruddannelsen. Fødekædens første led er folkeskolen, og derfor skal vi sætte ind her,« siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Store lokale forskelle
Det er valgfrit for kommunerne at tilbyde fransk, og i 42 kommuner var der ikke fransk på en eneste folkeskole i skoleåret 2007/2008, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, som også påviser store lokale forskelle kommunerne imellem. I Gentofte og Fredensborg kan børnene vælge fransk på ti skoler, mens der kun er én eneste folkeskole med franskundervisning i store kommuner som Herning, Holbæk og Køge.

Christine Antorini mener, det er værd at overveje at pålægge kommunerne at udbyde fransk på mindst én skole. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har tidligere påpeget, at et sådant krav vil koste ca. 12 mio. kr. Og dertil kommer udgifter til befordring for elever fra andre skoler.

»Det er ikke særlig dyrt. Det kunne være en idé at stille krav om, at eleverne skal kunne vælge fransk på mindst én skole i kommunen,« siger Antorini.

Formanden for fransklærerforeningen, Frank Østergaard, foretrækker, at tysk og fransk ligestilles. I dag skal skolerne tilbyde tysk fra 7. klasse, mens det er valgfrit for dem, hvorvidt de vil tilbyde fransk.

»Vi ønsker reel ligestilling mellem de to fremmedsprog, men hvis det ikke er muligt, er det bedre end ingenting, hvis mindst én skole i en kommune skal tilbyde fransk. Det skal bare ikke betyde, at alle kommuner bevæger sig mod mindstekravet,« siger han.

Han er bekymret over den voksende skævhed mellem kommunerne. Der er stort set lige så mange skoler i Gentofte Kommune, der tilbyder fransk, som der er i hele Nordjylland.

»Muligheden for at vælge mellem tysk og fransk som andet fremmedsprog virker motiverende på eleverne. Dertil kommer, at fransk er et verdenssprog. Det er verdens tiendestørste sprog og tales – lige som engelsk – på alle kontinenter. Det er utrolig vigtigt for både de unge og samfundet, at de får en reel mulighed for at lære sproget,« siger Frank Østergaard.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at både fransk og tysk er i en udsat situation, men han afviser at trække samme model ned over samtlige landets kommuner eller skoler.

»Hvis der kun er et par stykker, der vil have fransk i en kommune, er det en dårlig idé at kræve, at et hold skal oprettes på en af skolerne. Men vi må arbejde for, at eleverne igen kan få et tredje sprog, der er en god udfordring for de stærkeste elever. De kunne tidligere have engelsk, tysk og latin, og det tog de mig bekendt ikke skade af,« siger Bertel Haarder.

Han opfordrer gymnasierne til at gå sammen med de lokale folkeskoler om at stable forsøg på benene, hvor eleverne får mulighed for at få fransk. Det kan eventuelt være med samme lærer.