26. januar 2010, 23:30

Der er tale om et regulært kursskifte i skolepolitikken, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag indleder sit 360 graders serviceeftersyn af folkeskolen. Efter otte år med stram styring af folkeskolen og centrale krav, vil statsministeren nu have fleksibilitet og frihed på skemaet.

»Det er klart et kursskifte. Det kommer nu, fordi der er helt andre holdninger til folkeskolen i dag. Der er fokus på faglighed, og i forældrekredse er der en meget stor opmærksomhed på, at vores børn skal nå så langt, som de har talent til. Samtidig er der en erkendelse af, at resten af verden bevæger sig hurtigt, og at vi i Danmark ikke har monopol på at være gode til de bløde kompetencer,« siger Lars Løkke Rasmussen, der lover mindre detailstyring, hvis skolerne lever op til regeringens mål.

Han tager imod i embedsboligen Marienborg med en storslået udsigt til den snedækkede Lyngby Sø. I de idylliske omgivelser skal Lars Løkke Rasmussen sammen med vicestatsminister Lene Espersen (K) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) i de kommende dage diskutere folkeskolens styrker og svagheder med lærere, elever, forældre og forskere. Målet er at skabe en folkeskole, hvor eleverne i år 2020 er i den internationale top fem i læsning, matematik, naturfag og engelsk, når de forlader skolen. Eller som Lars Løkke fastslår: De skolebørn, der starter i børnehaveklasse til sommer, skal i 9. klasse kunne det samme, som eleverne lærer i 1.g. i dag.

Afmagt

Selv om Lars Løkke Rasmussen kalder folkeskolen god, er alt nemlig ikke idyl, og han vil derfor »genrejse den danske folkeskole«. Det skal dog ikke forstås som en falliterklæring for den borgerlige regerings politik siden 2001, forsikrer han.

»Jeg tager det fulde ansvar for det, vi har gjort ved den danske folkeskole. Men det hører med til at tage ansvar, at man har modet til at sige, hvor vi ikke har gjort det godt nok,« siger han.

Er folkeskolen et af de områder, hvor du synes, at regeringen ikke har gjort det godt nok?

»Jamen, det er da helt oplagt. Men vi lever i en foranderlig verden, og vi bliver aldrig færdige. Vi skal være stolte af, at vi har øget det faglige indhold i den danske folkeskole, og at vi har nogle elever, der er gode til at samarbejde. Men det er ikke godt nok, for hele verden bliver bedre. Man ville være en uansvarlig politiker, hvis man ikke havde modet til at se på, om noget af det, vi gjorde i den bedste mening, skal gøres anderledes nu. Alt det her med kvalitetskrav, test, evaluering og elevplaner er jo på en måde også udtryk for en slags afmagt,« indrømmer Lars Løkke Rasmussen.

Trodsreaktion

Afmagten i årene efter årtusindeskiftet skyldtes, at de gode erfaringer fra de kommuner, hvor eleverne opnåede de bedste skoleresultater, ikke blev spredt hurtigt nok. Derfor pålagde politikerne skolerne at bruge f.eks. test og elevplaner.

»Det står jeg fuldstændig ved, men der er selvfølgelig det problem ved den strategi, at det medfører en trodsreaktion,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Selv har han masser af bud på gode tiltag i folkeskolen, som han gerne ser, at langt flere skoler bruger. Flere heldagsskoler, hvor skole og fritid integreres i en længere skoledag. Mere bevægelse, så de urolige drenge også kan koncentrere sig. Differentieret undervisning og holddannelse til gavn for både de dygtige og de fagligt svage elever. Rullende skolestart og klasseskift, hvor eleverne rykker et klassetrin op ud fra deres evner og modenhed og ikke ud fra, hvilket år de er født. Men konkrete udspil kommer han ikke med - endnu.

»Jeg går fordomsfrit ind i disse drøftelser og er ikke insisterende på, at det skal ende med min løsning. Jeg er sikker på, at forældrene er 100 procent enige i, at vi skal have de faglige færdigheder forankret bedre uden at give køb på, at vi har selvstændige børn med en god samarbejdskultur.«

Ingen mirakelkur

Flere penge skal skolerne dog ikke regne med.

Hvordan kan du lave alle de forbedringer for nul kroner?

»Det kan da ikke være noget problem.«

Kan vi få en bedre skole for de samme penge?»Selvfølgelig kan vi det. Ellers er vi godt nok ilde stedt. Man skal lede med lup for at finde lande, der bruger lige så meget på deres folkeskole, som vi gør. Vi har en af de dyreste skoler, men vi har gennemsnitlige resultater. Så der må være et eller andet, vi ikke gør godt nok, og vi må kunne bruge ressourcerne bedre.«

Lars Løkke Rasmussen understreger, at der ikke er ét mirakelmiddel, der retter skolen op. En regel mod larm i klassen kan ikke bringe Danmark i den internationale top, ligesom alle skoler ikke skal være heldagsskoler.

Samtidig erkender han, at folkeskolen opfylder flere formål og derfor ikke bare kan ændres i et snuptag.

»Min vision er, at den enkelte elev når så langt, som han har potentiale til. Men vi kan jo ikke bare bygge folkeskolen op om den enkelte. Skolen skal mere end det faglige. Skolen skal være det sted, hvor direktørens søn møder sosu-assistentens søn, og hvor Hamid og Preben går i samme klasse.«