Finansminister Lars Løkke Rasmussen misunder Malta og Cypern, at de er kommet med i ’det fine selskab’ i Euro-gruppen. Han glæder sig samtidig over, at de to landes overgang til euro ved årsskiftet ikke har ført til pludselige prisstigninger.
22. januar 2008, 17:15
BRUXELLES: Når EU-landene diskutere Europas strategi i tilspidsede situationer som under den aktuelle børsstorm og truende amerikansk recesion, har Malta og Cypern mere indflydelse end Danmark.
Det konstaterede Danmarks finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han tirsdag debuterede som Danmarks repræsentant ved et finansministermøde i EU.
De to små Middelhavslande er nemlig fra nytår gået over til at bruge euro, og derfor er de nu med omkring bordet, når Euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.
”Det mest interessante fandt jo sted ved den del af mødet, hvor vi ikke har været med. Det kan man så godt fundere lidt over. Der sidder så Maltas og Cyperns finansminister og diskuterer strategi i forhold til amerikansk recession. Men så fine steder kommer vi ikke,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Betyder det, at du gerne vil have en folkeafstemning om euroen?
Det svarer finansministeren ikke på i første omgang, men lidt senere vender han tilbage til emnet.
”Apropos det spørgsmål, du stillede, så har det været interessant at lytte til Maltas og Cyperns erfaringerne her efter overgangen til euroen ved årsskiftet. Uden at trække det videre end som så, så hæfter jeg mig i hvert fald ved, at også disse valutaudskiftninger på linie med den i Slovenien (Ved årsskiftet 2006/2007. red.) har fungeret på en måde, hvor de myter, der ellers præger denne debat – også derhjemme – om inflation, er gjort til skamme. At det er gået i god ro og orden uden pludselige prisstigninger,” siger finansministeren og tilføjer:
”Men det noterer jeg mig bare som et faktum, som det kan være nyttigt at have med i kufferten i forhold til en mere langsigtet hjemlig debat.”
Regeringen har som bekendt besluttet, at man vil have de danske EU-forbehold til folkeafstemning. Men meget tyder i øjeblikket på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen vælger at undlade at lade danskerne stemme om Danmarks indtræden i euroen.
Nej’et fra 28. september 2000 vækker fortsat bitre minder på Christiansborg. Dengang stemte 53,1 pct. af danskerne nej til at skifte kronerne ud med euroen. Den danske krone er dog så nært bundet til euroen, at kursen følger euroen i forhold til eksempelvis dollars og britiske pund.
