Hver tredje praktiserende læge nærmer sig pensionsalderen, viser ny opgørelse. De ledige stillinger i provinsen er svære at få besat, for unge læger vil helst arbejde i byen.
21. april 2010, 10:30
Gruppen af praktiserende læger på vej på pension vokser med stor hastighed over hele landet. I 2008 var 26 procent af landets knap 3.600 læger over 60 år, og i dag - to år senere - er antallet vokset til 32 procent, viser spritnye tal fra Berlingske Research.
Det giver især lægemangel i Danmarks yderområder, fordi unge nyuddannede læger ikke gider arbejde i provinsen, lyder det fra en række fagfolk.
»Når læger i dag køber en praksis, er de generelt omkring 40 år, har stiftet familie og har slået sig ned i nærheden af uddannelsesstedet eller partnerens arbejdsplads. Derfor er det svært at få dem til at flytte ud af byen,« siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Og det er et kæmpe problem, fordi borgerne i landets yderområder får længere og længere til lægehuset i takt med, at lægerne i provinsen går på pension, siger Henrik Dibbern.
Meget alvorligt
Morten Freil, formand for foreningen Danske Patienter, kalder problemet »meget alvorligt« og »presserende« og fremhæver to store konsekvenser af, at borgerne i provinsen skal køre længere for at komme til lægen.
»For det første ved vi, at tilgængelighed har en stor betydning for, hvor hurtigt folk vælger at gå til lægen. Og hvis en patient går for længe rundt med sine symptomer, risikerer sygdommen at udvikle sig og blive opdaget for sent,« siger han og fortsætter:
»For det andet er der 1,7 millioner kronikere i Danmark, som alle er meget afhængige af løbende at have kontakt med egen læge. Så det er enormt besværligt for dem, hvis afstanden til lægen bliver større.«
Byg sundhedshuse
Hvis flere unge læger skal lokkes til at slå sig ned i provinsen, er den bedste løsning at bygge moderne behandlingshuse i landets yderområder, hvor flere læger og eventuelt sygeplejersker og diætister vil kunne arbejde sammen.
Det mener både direktøren for Dansk Sundhedsinstitut samt formændene for Danske Patienter og PLO.
»Det kan afhjælpe problemet med lægemangel i provinsen at bygge nogle tidssvarende lægehuse der, hvor man gerne vil have lægerne hen. Det er attraktivt for lægerne at få nogle gode kolleger, de kan omgås socialt og sparre med rent fagligt,« siger Henrik Dibbern.
Formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), er enig i, at flere behandlerhuse i landets yderområder vil kunne tiltrække de unge, nyuddannede læger.
»Vi ved, at stort set alle unge læger foretrækker at arbejde i sundhedshuse,« siger hun.
»Men problemet er, at hvert sundhedshus koster 30-40 millioner kroner at bygge, og der er behov for omtrent 100 på landsplan. Det har vi ikke penge til,« tilføjer hun.
Alternative løsninger
Derfor leder Ulla Astman lige nu efter alternative løsninger på problemerne med lægemangel i provinsen.
Hun håber, at private investorer vil bygge sundhedshuse, som lægerne kan leje sig ind i. Og ellers overvejer hun at etablere flere lægepraksisser i landets sygehusbygninger samt at ansætte vikarer til yderområderne.
»Ingen af delene er optimale, men det er de eneste muligheder, vi har lige nu,« siger hun.
































