Kvinders lyst til købesex vokser

Flere tendenser viser, at kvinders lyst til at købe sex er vokset inden for de seneste år. En dansk forsker vil nu undersøge skandinaviske kvinders forbrug af købesex, der især foregår på sexferie i Gambia og De Caribiske Øer.

Rasmus Jensens kæreste – der her ses med ham – har accepteret hans bijob som gigolo, hvorimod datteren og vennerne ikke kender til det. »Jeg har ikke lyst til at sætte et banner på min bil og køre igennem byen, så alle kan se, at jeg er gigolo. Jeg er diskret. Ikke bare for min egen skyld, men også for mine kunders skyld,« siger han.
Rasmus Jensens kæreste – der her ses med ham – har accepteret hans bijob som gigolo, hvorimod datteren og vennerne ikke kender til det. »Jeg har ikke lyst til at sætte et banner på min bil og køre igennem byen, så alle kan se, at jeg er gigolo. Jeg er diskret. Ikke bare for min egen skyld, men også for mine kunders skyld,« siger han.

Lukker du øjnene og tænker på en typisk sexkunde, vil du nok forestille dig en mand. Men hvis man skal tro flere forskere i prostitution, er der nu god grund til at nuancere denne opfattelse. For ikke nok med at kvinders forbrug af sexlegetøj er vokset, som Berlingske Tidende i går fortalte, de køber også sex.

Igennem de seneste år har flere eksperter lagt mærke til, at der er begyndt at dukke flere og flere mænd frem, som tilbyder ikke bare deres krop men også »kæresteoplevelser« til danske kvinder.

»Det har overrasket mig, hvor mange nye gigoloer, der er kommet til kvinder,« siger sociolog Claus Lautrup

Han har lavet flere større undersøgelser af prostitutionsmiljøet i Danmark og forklarer, at gigoloerne reklamerer på hjemme-, chat- og datingsider, hvilket gør det svært at lave en optælling af det samlede antal.

»Spørgsmålet er, om stigningen er et tegn på, at markedet for mandeprostitution er vokset - eller om mændene bare udlever en fræk fantasi ved at tilbyde dem selv som sexvare til kvinder,« siger han.

Sexforbrug under luppen

Ifølge forskere i udlandet køber vestlige kvinder i højere grad end tidligere sex, når de tager på ferie. Ifølge FN rejser 70 procent af de vestlige, kvindelige turister til Gambia for at få »sol, afslapning og billig sex«, og rejsebureauer i udlandet annoncerer oven i købet deres pakkerejser til Gambia som »sexferier for enlige kvinder«. Tendensen er også blevet tydelig andre steder - især på feriesteder som Bali, Jamaica, Boca Chica og Sosua i den Dominikanske Republik.

Sociolog og ekstern lektor ved Center for Seksualitetsforskning ved Københavns Universitet Marie Bruvik Heinskou vil nu bruge to år på at undersøge skandinaviske kvinders sexforbrug i Vestafrika og på De Caribiske Øer.

»Vi ved ikke, hvor mange danske kvinder der køber sex, men kigger man uden for Danmarks grænser, kan vi i den internationale forskning se tegn på, at mandeprostitution eksisterer og måske også er i stigning, og der er derfor god grund til at undersøge det nærmere,« siger hun.

Romantisk ferieflirt

Tendensen skyldes ifølge Marie Bruvik Heinskou , at kvinder i dag er blevet økonomisk uafhængige:

»Og det giver ganske enkelt kvinderne mulighed for at købe sig til nydelse, lige som mænd har gjort det i mange år,« siger hun.

Sociolog Claus Lautrup har igennem sine undersøgelser blandt prostituerede mødt mænd, der sælger deres krop til kvinder, og de fortæller, at de kvindelige kunder er langt mere krævende:

»De forventer ikke kun at få sex, de vil også have kærlig og en fornemmelse af, at de er i et »forhold«, hvor de er elsket,« forklarer han.

Britisk forskning viser blandt andet, at næsten en tredjedel af de kvindelige vesterlændinge, der tager på ferie i Den Dominikanske Republik, siger, at de har haft sex med lokale mænd. Men selv om 60 procent af dem indrømmer, at deres forhold har »økonomiske aspekter«, anser de det ikke for at være prostitution. Men det er slet ikke så mærkeligt, mener Claus Lautrup. For kvinder romantiserer ofte »ferieaffæren« med den lokale gigolo:

»Kvinderne tror, at de får reel omsorg og kærlighed, men for mændene er det hardcore business og ikke andet. Det er helt tydeligt, at der ikke ville være noget forhold, hvis ikke der var penge involveret.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.