Det er en trussel mod kernefamilien, at flere enlige kvinder får børn, mener politikere, præst og forsker. Udviklingen skyldes, at mændene ikke kan leve op til stærke, veluddannede kvinders høje krav.
23. juli 2009, 22:30
Der er ikke nok kloge mænd til de mange højtuddannede kvinder. Og derfor vælger mange enlige kvinder at få barn uden at have fundet drømmeprinsen.
Sådan lyder forklaringen ifølge eksperter på, at stadig flere singlekvinder bliver insemineret på fertilitetsklinikker rundt om i landet.
»Når kvinderne kommer ind på klinikken, siger de næsten alle, at de ikke har kunnet finde en mand, men at de ikke af den grund vil undvære at blive mor,« siger speciallæge på fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center Svend Lindenberg.
En rundringning til syv fertilitetsklinikker, foretaget af Berlingske Tidende, viser, at antallet af enlige kvinder, som bliver insemineret, er steget markant på få år.
»I bund og grund handler det om, at kvinderne er blevet for kloge og mændene for dumme. De fleste kvinder vil gerne have en kernefamilie, men de kan ikke finde en mand, der matcher deres krav,« siger han.
Svend Lindenberg bakkes op af Birthe Linddal Hansen, der er sociolog og fremtidsforsker.
»Kvinder har traditionelt giftet sig opad – eller i det mindste med en jævnbyrdig partner. Men i takt med at flere kvinder får en høj uddannelse, bliver der færre mænd, der lever op til deres krav,« siger Birthe Linddal Hansen.
Ressourcestærke
Det er primært ressourcestærke kvinder i slutningen af 30erne, der vælger at benytte tilbuddet om insemination til enlige kvinder, som blev indført i 2007. Kvinder, som ikke har fundet prinsen på den hvide hest i tide, fordi ved, hvad de vil have. Og hvad de ikke vil have.
Ifølge Birthe Linddal Hansen er det en trussel mod kernefamilien, at stadig flere enlige kvinder vælger at blive insemineret og få et barn på egen hånd.
»Det er en kæmpe udfordring for kernefamilien, at kvinderne ikke længere behøver en mand for at få et barn,« konstaterer hun.
Morten Kvist, der er valgmenighedspræst og medlem af Etisk Råd, fordømmer ikke de enlige kvinder, som vælger at sætte et barn i verden alene, men han er bekymret over samfundsudviklingen.
»Jeg tror stadig, at kvinderne drømmer om at få en kernefamilie, så når de vælger at blive insemineret, er det som en erstatning for en drøm, der ikke gik i opfyldelse. Vi må se på, hvad det er, der går galt,« siger han.
Grund til bekymring
Vivi Kier, der er socialordfører for Det Konservative Folkeparti, vil også have undersøgt, hvor samfundet svigter, når kvinder på den ene side ikke kan finde en mand og på den anden side venter så længe med at sætte børn i verden, at de risikerer, at det er for sent.
»Vi må finde ud af, hvor det går galt, siden så mange kvinder tilsyneladende ikke kan finde en mand at få børn med. Der er grund til bekymring,« siger Vivi Kier.
Hun bakkes op af Dansk Folkepartis familieordfører René Christensen:
»Det er, som om et barn er blevet noget, man har krav på at få og ikke et produkt af to mennesker, der elsker hinanden,« siger han. »Det er en ganske forfærdelig udvikling. Et barn har ret til at kende både mor og far.«
