Kursændring i kampen mod rygsmerter

Inden for et år døjer over to millioner danskere med rygsmerter. For mange bliver smerten den direkte vej via sengen ud af jobbet og hen til førtidspensionskontoret. Men dyner af ny forskning anviser en ny vej. Patienterne skal ikke gå i seng, men på arbejde.

Av min ryg, sagde han. Smerten er ikke til at bære. Sofaen kalder, ryggen skal have hvile, den skal ikke udsættes for den mindste belastning.

Men nej, melodien om at rygsmerter skal skånes væk hører fortiden til. Recepten om hvile og passivitet har ifølge eksperter i ryglidelser ligefrem skadet mere, end den har gavnet.

Inden for et år oplever over to millioner danskere kortere eller længere perioder med rygsmerter. Hvis de går i hi med smerterne, er der stor risiko for, at smerten bliver langvarig. En sygemelding kan blive første skridt på en vej ud af arbejdsmarkedet, der yderligere kan forværre smerten, fordi den medfører en passivitet, ryggen i de fleste tilfælde ikke har godt af.

Det gælder for næsten 80 procent af dem, der har rygsmerter, at de ikke har en egentlig diagnose på en sygdom. De døjer derimod med almindelige rygsmerter.

»Selv når det gør allermest ondt, betyder det ikke nødvendigvis at kroppen er skadet. Som regel bliver det bedre af sig selv eller med en beskeden hjælp fra lægen. At ligge i sengen mere end en dag eller to er direkte skadeligt,« advarer rygeksperterne på Bispebjerg Hospitals arbejds- og miljømedicinske klinik.

Ifølge klinikkens ryglæger har opfattelsen af, hvordan man bedst kommer sig, når man har ondt i ryggen, ændret sig markant. Tidligere var det gode råd, at ryggen skulle aflastes, indtil det gik over. Nu er det overordnede råd til rygsmertepatienterne, at de i videst mulig omfang skal holde sig i gang.

Bevægelse, aktivitet, styrketræning er de nye nøgleord i kampen mod de rygsmerter, der hvert år koster samfundet knap 23 milliarder kroner.

Kroppen er til bevægelse
»Kroppen er skabt til bevægelse. Jo hurtigere, man vender tilbage til sit normale liv og sine daglige gøremål, jo hurtigere får man det bedre. De, der klarer sig bedst, er dem, der forsøger at leve så normalt som muligt på trods af smerterne,« lyder det enkle råd fra lægerne på klinikken.

Den ny viden om den aktive vej ud af rygsmerterne er bekræftet gennem en lang række videnskabelige undersøgelser, der senest er opsamlet i det omfattende EU rygprojekt Backpain Europe. Det kommer efter, at forskere, læger og myndigheder må konstatere, at årtiers indsats for at forebygge og behandle ryglidelser kun har båret beskeden frugt. Der er ganske vist god dokumentation for, at arbejde, der indebærer tunge løft, kan give ryglidelser. Derfor regner arbejdsmiljøeksperterne også med, at hjælpemidler og regler om, hvor meget ansatte må løfte, har nedbragt forekomsten af rygsmerter. Men dels er der blevet mindre hårdt fysisk arbejde, dels kan sammenhængen mellem det fysisk krævende arbejde i forvejen kun forklare en mindre del af rygsmertetilfældene.

Stillejobs OK
En anden antagelse om rygsmerter og arbejdsmiljø ser til gengæld ud til at være direkte forkert. Gennem årtier har forskere refereret til et arbejde fra 70erne, der knyttede en sammenhæng mellem stillesiddende arbejde og rygsmerter. Men ny forskning afviser den sammenhæng og peger på, at den kan være knyttet, fordi de personer, der allerede har fået ondt i ryggen af hårdt fysisk arbejde, ofte har skiftet til et stillesidende job.

Forskerne har af samme grund ikke kunnet finde god dokumentation for, at dyrtkøbte hæve-sænke borde og ergonomiske stole nævneværdigt har gavnet statistikken over rygtilfælde.

Med afsæt i de relativt beskedne resultater for forebyggelse og behandling af rygsmerter, har regeringen nu skiftet kurs. Vejen til større rygsundhed går gennem aktivitet, herunder den, man udfolder på arbejdspladsen. Et fagligt udvalg arbejder for tiden med et oplæg til, hvordan virksomhederne kan blive mere fleksible, så de kan rumme ansatte med rygsmerter. Ideen er, at de skal blive på jobbet, men at det kan være nødvendigt, at arbejdspladsen i en periode tager et særligt hensyn, hvis der er behov for det. Det kan eksempelvis være gennem nedsat belastning eller nedsat arbejdstid.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.