14. februar 2009, 17:45 – opdateret 14. februar 2009, 21:12

Livet på den pæne Ny Østergade tæt på Strøget gik helt i stå. To mænd skændtes højlydt.

»Jeg får dig lukket! Du ødelægger min forretning,« lød det fra en mand i 40erne med gråsprængt hår.

Forpagteren af den lille kaffebod på Kgs. Nytorv havde forfulgt sin cyklende konkurrent hele vejen op i Ny Østergade ved Strøget.

Konkurrenten, som kalder sig »Espressomanden«, sælger kaffe til københavnerne fra sin lille cykelvogn med lad, hvorpå en drøm af en espressomaskine troner. En gasdreven La Pavona i krom.

I København er der fire rullende kaffebarer: »Espressomanden« er den eneste på cykel, men også »Kaffekværnen«, »Café Knallerten« og »Coffee to Go« bevæger sig rundt på markedet.

En stor café latte koster 30 kroner hos »Espressomanden« – på caféerne og kaffebarer koster den samme latte fra 35 kroner op til 52.

Forpagteren fra Kgs. Nytorv havde ikke tænkt sig bare at se på, at »Espressomanden« »stjal« hans marked.

»Er du klar over, hvad jeg betaler i husleje, du stjæler mit overskud og nasser på mine kunder.«

»Espressomanden« forsøgte at holde hovedet koldt.

»Hold nu op. Det er mig, der har loven med mig.«

Med sig på ladet havde »Espressomanden« næringsbrev, omførelsesgodkendelse og en glad Smiley. Der var ikke noget at komme efter, alligevel var det fjerde gang, de to mænd tørnede sammen. Én gang var det ligefrem endt med en politianmeldelse, fortæller manden bag kaffecyklen, Ole Skram, da Berlingske Tidende møder ham et par dage efter opgøret i Ny Østergade.

Midt i snevejret udspyer »Espressomandens« monstrum på hjul skyer af damp fra vandtanken, kun dækket af en sort paraply, ikke ulig et syn fra Bjergkøbing Grandprix.

Ole Skram ved, han har fat i den lange ende: »Jeg tror, at latte-folket vil overleve finanskrisen og holde fast i at købe god kaffe. Men det er ikke sikkert, at de vil blive ved med at købe den de samme steder, som de har gjort hidtil.«

Sidste år skræddersyede vi vores egen latte – ekstra shot, ekstra mælk, ekstra skum, på soja, tak, eller med chokorange – og vi betalte uden at blinke.

Men sidste år er længe siden. I år er menuen en anden: Finanskrise. Kreditkrise. Likviditetskrise. Boligkrise.

Fagøkonomerne deler sig alene mellem dem, der hælder til »to stay« eller »to go« om krisen. Ellers er det bare at lægge nakken tilbage og skylle en bitter tid ned.

CAFÉ LATTEN KOM til Danmark med en duft af fede tider.

Danske Bank-økonomen Las Olsen, ekspert i danskernes privatøkonomi, kæder lattens udbredelse sammen med eksplosionen i privatforbruget i årene 2003 til 2008.

»Fra 1998 til 2003 stod danskernes privatforbrug helt stille. Men i et så kraftigt stigende forbrug, som vi så det frem til sidste år, er det kun naturligt, at salget af et luksusgode som café latte kommer i kraftig vækst til et niveau, vi kender fra udlandet. Her har Danmark nok i virkeligheden været bagud i forhold til andre lande,« siger Las Olsen.

Men det var en dyr vane, danskerne fik.

»En gennemsnitlig enlig dansker under 60 år bruger 568 kroner om året på kaffe. En kop café latte pr. arbejdsdag koster altså 14 gange mere end hele kaffeforbruget i øvrigt. Udgiften svarer til, hvad vi i gennemsnit bruger på benzin, eller hvad vi i gennemsnit bruger på tøj og sko. To café latte-drikkere bruger lige så meget på det, som en gennemsnitlig børnefamilie bruger på daginstitutioner. Man kan også sige det sådan: Et café latte-par kunne bo i et 335.000 kroner dyrere hus, hvis de droppede vanen,« siger økonomen:

»En café latte er et udtryk for vild luksus. Når man ser på, hvad det reelt koster at lave en kop kaffe, er der basis for at skære »latten« ud af budgettet i en krisetid.«

Foran Las Olsens kontor i Laksegade, står der en rullende kaffebar så godt som hver morgen.

Men de omkostningsbevidste bankfolk i Las Olsens afdeling lader sig ikke friste. I stedet har de købt deres egen espressomaskine.

»Vi kan godt lide kaffe, men vi er alt for fedtede til at betale 35 kroner for den.«

VED VALGET I NOVEMBER 2005 tordnede Det Radikale Venstre frem – og café latten var blevet så mainstream, at den kunne bruges som et politisk skældsord.

Café latten kom til at definere en ny generation af veluddannede storbymennesker. De var optaget af, hvad der rørte sig i samfundet, hvad enten det var i politik eller det hippe valg af kaffe – men mest af alt var de optaget af sig selv og hadet til Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard var ikke sen til at gribe chancen og har ved flere lejligheder slået fast, at Radikale kan beholde »deres urtete og café latte« for sig selv: »Pølsevognen er et symbol på en del af dansk kultur igennem snart 90 år,« slog partilederen fast på årsmødet sidste år.

Ole Hyltoft, som netop er blevet næstformand for DRs bestyrelse, glædede sig ved sin indtrædelse i bestyrelsen højlydt til at komme af med »de salonradikales lille klike af folkefremmede redaktører og café latte-bartendere«.

Med et var det blevet politisk suspekt at drikke kaffe med varm mælk – café latten blev en del af værdikampen.

Det var kakkelbordene mod københavnerne, BKI/Gevalia mod Max Havelaar.

Imens labbede danskerne uanfægtet »latten« i sig, og den kom til at definere nullerne på højde med iPods og grøntsagskasser.

»Latten« vandt så stor udbredelse i befolkningen, at den voksede til en trussel mod folkesundheden. En bekymret mor, Tina Nielsen, skrev sidste år til Ude & Hjemmes brevkasse med et problem; »Min datter på 17 år er lidt for kvabset og prøver at tabe sig, men sammen med sine veninder skyller hun en masse café latte ned, gerne to-tre stykker om dagen.«

Professor Arne Astrup fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – som underskriver sig Dr. Slank i brevkassen – anbefalede »latte« med skummetmælk« for at undgå for mange kalorier.

På sit højeste var der slet ingen grænser for, hvad der kunne sælges under navnet café latte, hvilket fik kondomkongen.dk til at falbyde en Café latte-glidecreme.

Angiveligt smager og lugter den »som den første kop kaffe om morgenen«.

MANGE TROEDE, at gaderne i København ville blive ved med at flyde med mælk og kaffe, men krisen ændrede alt.

Anita Grubbe Jensen kan ikke for ingenting kalde sig marketingchef i kaffebar-kæden Baresso. Ifølge hende er café latten stadig en »voldsomt populær drik«, som udgør 12-15 procent af Baressos omsætning: »Selvfølgelig kan vi mærke finanskrisen – vi har fortsat vækst, men på et lidt lavere niveau. Nogle gæster, som kom flere gange om ugen eller flere gange om dagen, kommer måske kun én gang nu. Dér, hvor vi især kan mærke krisen, er på andelen af turister; andelen af svenskere har bestemt været højere, end den er i dag.«

Derfor er der heller ingen planer om nye kaffebarer lige nu.

»I 2007 åbnede vi flere nye kaffebarer, i 2008 udvidede vi i Århus, og blandt vores franchisetagere åbnede der to kaffebarer. Der er ingen planer om udvidelser for 2009. Der er ikke så mange, der investerer de store beløb lige for tiden. Heller ikke os.«

MÅSKE HAR BARESSO flyttet foden fra speederen til koblingen på det rigtige tidspunkt, for danskernes café-besøg er faktisk kraftigt på retur. Analyseinstituttet The Nielsen Company undersøgte i december 2008 994 danskeres café-vaner. Hvor 55 procent tre måneder tidligere drak kaffe på en café, er tallet nu nede på 47 procent. Faldet på de otte procentpoint svarer til et fald i forbruget på 14 procent.

»Det er et betydeligt fald. Hvis faldet fortsætter, får det betydning for den café-kultur, danskerne har udviklet over de seneste mange år,« sagde Lars Smidt, salgsdirektør i Nestlé, da undersøgelsen blev offentliggjort i januar.

JENS NØRGAARD, indehaver af Café Europa, serverer på en almindelig dag 5-800 café latte til 52 kroner stykket. I weekenden kan der godt gå 1.500 kopper på en dag. Men Jens Nørgaard forudser, at krisen kommer til at tage livet af flere caféer i postområde København K.

Selv køber Jens Nørgaard af og til sin kaffe hos Ole Skram på hans cykel. Det chokerede ham at opleve reaktionen hos en mand, som præsenterede sig som direktør for Illum – et af landets fineste stormagasiner – da »Espressomanden« for et par måneder siden solgte café latte til en hel kø af kunder. I køen stod Jens Nørgaard:

»Ham, der præsenterede sig som direktør for Illum, skældte Ole hæder og ære fra og truede med at få ham lukket. Ole fik ikke engang lov til at betjene de kunder, som pænt stod og ventede på at blive betjent.«

Jens Nørgaard blandede sig og fortalte, at den cyklende barista faktisk har ret til at drive sin forretning, og at han ikke er en trussel mod nogen.

»Og slet ikke imod Illum,« siger han: »Godt nok er Illums ejere siden hen gået i betalingsstandsning, men det er ikke Oles skyld.«

Espressomanden - se video
Københavnerne har taget godt imod den cyklende kaffemand Ole Skram. Men ikke alle restauratører holder af de nye, mobile kaffebarer, som har fået lov til at sælge kaffe af Københavns Kommune i byens gader. Forleden blev Ole Skram overfuset og beskyldt for at kapre kunder og dræne omsætning af samme restauratør, som i december meldte Ole Skram til politiet.

Klik for at se video med den cyklende kaffemand

The player will show in this paragraph