29. marts 2009, 22:30

Der synes umiddelbart ikke at være noget at komme efter. Danmark ligger overordnet set i top sammenlignet med de fleste andre europæiske lande, når det gælder brugen af IT i undervisningen. Undervisningsministeriet har i flere år satset benhårdt på at styrke IT-forholdene på de danske folkeskoler. Senest ved et forlig, hvor der blev afsat 495 millioner kr til at fremme brugen af IT på skolerne.

Alligevel viser en undersøgelse, som Berlingske Research og Megafon har foretaget blandt flere end 1.000 lærere rundt om i landet, at knap 60 procent af lærerne i høj og meget høj grad oplever IT-relaterede problemer på skolerne, som gør dem ude af stand til at bruge IT i undervisningen.

»Det er pinligt, at tallet er så højt,« siger formanden for skolelederne, Anders Balle.

Kun 30 procent af lærerne mener, at skolens IT-løsninger giver dem mulighed for at integrere it i undervisningen. Det betyder, at tusindvis af elever efter endt skolegang risikerer ikke at være rustet til at anvende IT på et fagligt niveau. Det går ud over ambitionen om at være et forgangsland inden for vidensområdet.

Kan ikke leve op til IT-krav
De hyppigste problemer er ingen netforbindelse, for mange fejl i systemer og programmer samt langsomme computere og manglende hjælp.

»Det overrasker mig ikke, det er jo de samme ting mine kollegaer på Frederiksberg har gået og råbt på,« siger Ane Søegaard, der er formand for Frederiksberg Kommunes lærerforening. Ifølge hende har lærerne på Frederiksberg ikke været i stand til at leve op til bekendtgørelsen om at integrere IT i undervisningen i det skoleår, der er passeret.

»Jeg kan da godt være betænkelig ved om de elever, der skal til prøve i niende klasse, er i stand til at klare sig, som de ville, hvis de havde fået den undervisning, de har krav på. Det er et elektronisk tavlekridt anno 2009, det her. Hvis man ikke har sit tavlekridt, så kan man ikke få den undervisning, man har krav på,« siger Ane Søegaard.

Tal undrer kommuner
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan ansvarsfordeling er på IT-området. De fleste steder er det et kommunalt ansvar, at skolernes netværk fungerer, og programmer bliver opdateret. I Frederiksberg Kommune har man nu erkendt problemets omfang, og en særlig taskforce-endhed er sat ind for at løse skolernes omfattende IT-problemer.

Hos Kommunernes Landsforening kommer lærernes klager bag på formand for børn og kultur, Jørn Sørensen. Han lover at se nærmere på problemet ved at undersøge IT-forholdene på 25 skoler rundt i landet.

»Når det undrer mig, at der er så mange problemer, skyldes det, at vi har brugt rigtig mange penge på det her område fra 2004 til 2007. Dels har ministeriet bevilliget 495 millioner for fremme af IT på skolerne. Dels har kommunerne brugt 750 millioner i perioden på IT til folkeskolerne,« siger han.

Haarder: Det er en fase
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) understreger, at man lige nu befinder sig i en opbygningsfase, hvor teknikken mange steder endnu ikke fungerer optimalt. Ministeren fastholder dog, at Danmark stadig ligger i top blandt de øvrige europæiske lande. »Jeg erkender, at nogle steder fungerer det ikke godt nok Jeg tror også, at der er et problem, som er større, nemlig at lærerne ikke bruger IT i tilstrækkelig høj grad. Jeg er ansvarlig for, at vi gradvist indfører de krav, som fører til, at man giver eleverne kompetencer med brug af IT. Målet er, at vi når et punkt, hvor vi kan stille krav til eleverne om deres IT-kompetencer, og dermed selvfølgelig også til lærerne,« siger han.