Kronisk syge tegner sig i dag for op mod 80 procent af Danmarks sundhedsudgifter, der er eksploderet over de seneste år.
21. august 2010, 22:30
Sundhedsstyrelsen vurderer i sin første beregning af sin art, at de omkring 1,7 millioner kronisk syge danskere optager op mod 80 procent af de samlede sundhedsudgifter.
»De kronisk syge udgør en meget stor udfordring for samfundet. Der kommer flere af dem, og udgifterne stiger markant,« siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.
Sundhedsudgifterne er ifølge de nyeste opgørelser på syv år steget med 23 procent til 124,5 mia. i 2008.
Antallet af kronisk syge stiger blandt andet, fordi en række livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og diabetes er i vækst. Samtidig kommer der over de næste ti år 200.000 flere danskere over 64 år, og med alderen stiger risikoen for en kronisk sygdom. På den baggrund vil antallet af kronisk syge vokse til to millioner i løbet af de kommende år, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
»Man kan ikke forhindre, at udgifterne til kroniske syge stiger, men det gælder om at begrænse regningen, så den ikke rammer andre velfærdsområder,« siger Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut.
Senest har regeringen og Dansk Folkeparti som en del af deres økonomiske genopretningsplan besluttet at sænke dagpengeperioden fra fire til to år og skære i børnechecken, mens de over de næste år vil bruge fem mia. kr. mere på sundhed.
Såvel formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), som formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), erkender, at sundhedsvæsenet står over for »en stor udfordring«.
»Det dyre er, at de kroniske patienter ryger ind og ud af sygehusene. Derfor skal vi have en langt større del af behandlingen til at foregå ved egen læge og lære patienterne mere egenomsorg,« siger Preben Rudiengaard:
»Men det kræver, at vi får uddannet kronikersygeplejersker, som kan assistere lægerne og lave patientskoler. Der ligger et enormt potentiale af besparelser i det.«





























