Musik og billedkunst blev med gymnasiereformen afskaffet som obligatorisk, men en undersøgelse peger på, at netop de fag senere gør eleverne særligt populære hos arbejdsgivere.
22. marts 2010, 23:20
Knap så mange teenagere trutter tvungent i trompeter og producerer modvilligt malerier på landets gymnasier. Siden gymnasiereformen afskaffede billedkunst og musik som obligatoriske fag, er halvdelen af eleverne hoppet fra de to fag. Men netop de kreative hjerner er ellers efterfølgende eftertragtede på arbejdsmarkedet, viser ny forskning fra centeret AKF, Anvendt Kommunalforskning.
»Der er et match mellem det, eleverne lærer på de kreative fag og det, arbejdsgiverne efterspørger derude efterfølgende. Fagene er ikke bare en hobbybeskæftigelse for at få tiden til at gå, de unge bruger i meget høj grad senere de tillærte kompetencer og skaber sig en karriere på deres »krøllede« kreative hjerner,« siger seniorforsker Ulf Hjelmer fra AKF.
Han har netop afsluttet en undersøgelse af, hvad unge lærer af en række kreative fag i gymnasiet, og hvorvidt de siden bruger disse kompetencer på arbejdsmarkedet. Data fra Danmarks Statistik sammenlignes med erfaringer fra tidligere og nuværende gymnasieelever samt interview med arbejdsgivere. Konklusionerne peger blandt andet på, at arbejdsgivere i høj grad sætter sætter pris på ansøgere, der gennem deres kreative fag er blevet gode til at samarbejde, til at arbejde projektorienteret og samtidig være kreative og innovative.
Kombination af fag
Undersøgelsen bliver bakket op af professor i pædagogogisk psykologi ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard Pedersen, der siger, hun før har set studier med samme resultat. »De grupper, der fungerer mest effektivt på arbejdsmarkedet, er dem, der kombinerer faglighed med nye og forskellige perspektiver,« siger hun.
Også tidligere professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen er enig.
»Med de kreative fag kommer erfarenheden med nytænkning, modet til at gøre noget anderledes og glæden ved at udføre det. Det giver nogle sider, som erhvervslivet i den grad har brug for at udvikle i et lille land som Danmark,« siger han.
Det er ligefrem imod sigtet med gymnasiereformen, at man har ændret på netop de unges før automatiske, ugentlige besøg i musik- og billedkunstlokalerne, mener han.
»Det er problematisk, at der er så mange elever, der nu kan fravælge de fag. Jeg synes godt, man kunne prøve at revurdere, om det var klogt, da man valgte at afskaffe de obligatoriske kreative fag,« siger Per Schultz Jørgensen.
Selv om de kreative kompetencer bestemt er efterspurgt på arbejdsmarkedet, beklager uddannelseschefen i DI dog ikke, at musik og billedkunst ikke længere er en fast del af skoleskemaet.
»Der er fagtrængsel i gymnasierne, derfor forstår jeg godt, at fagene ikke længere kan være obligatoriske. Så der er ikke andet at gøre end at opfordre til en form for specialisering inden for det kreative på særlige gymnasier - og i det omfang studenterne har ressourcer til det, må de prøve at dyrke de her ting i deres fritid,« siger Bjarne Lundager Jensen.
