Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kritikere frygter heroin-springvand i Tønder

I dag behandler Folketinget lovforslaget om lægeordineret heroin, men Sundhedsministeriet vil fordele pengene til alle landets 98 kommuner, selv om narkomanerne primært findes i de fire-fem største byer. Kritikkere frygter, at de resterende 93 kommuner bruge det på springvand og fortove.

Sundhedsministeriets penge til lægeordineret heroin ender som kommunale springvand i Tønder og svømmehaller i Skagen!

Sådan lyder kritikken af Sundhedsministeriet på dagen, hvor det opsigtsvækkende lovforslag om statsheroin til narkomaner er til første behandling i Folketinget.

Årsagen er, at ministeriet i første omgang har meddelt, at de godt 70 millioner kroner vil blive fordelt til alle landets kommuner – efter indbyggertal.

Ikke behov
Og det undrer sociallæge fra København Peter Ege.

»Narkomanerne findes i de fem største byer. Der er ikke noget behov i Tønder, og her kan kommunen så i stedet bruge pengene på et springvand, renovering af fortovene eller svømmehallen,« lyder kritikken fra Peter Ege.

Han er kommet op af stolen, fordi ministeriet i et skriftligt svar til Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen skriver, at pengene vil blive fordelt efter, hvor mange indbyggere de enkelte kommuner har. Ikke, hvor mange narkomaner de har. Med Peter Eges ord, så er der kun et behov i de fem største byer og dermed vil 93 kommuner få en sum penge de kan bruge til alt muligt andet:

»Det vil være relevant for København, Odense og Århus. Muligvis Esbjerg. Muligvis Aalborg. Andre kan jeg stort set ikke forestille mig.«

»Det er en molbohistorie,« istemmer Sophie Hæstorp Andersen.

»Og det er vi ikke tilfredse med. Stofmisbrugerne befinder sig i de større byer, og så giver det altså ikke mening at sende penge til Jammerbugten, hvor der ingen narkomaner er. Og så skal det også målrettes sådan, at der bliver lavet sundhedscentre i de store kommuner, hvor de små kommuner så kan købe sig ind på en plads. Og i de andre lande, hvor man har lavet heroinbehandling, har man jo heller ikke troet, at det skulle løses i små provinsbyer,« siger hun.

I Sundhedsministeriet er man dog ikke længere så sikker på sin model, som da man i begyndelsen af marts gav Sophie Hæstorp Andersen besked. I en kort kommentar fra ministeriet i går forklarede kontorchef og pressechef Peter Stensgaard:

»Hvis Sundhedsstyrelsen når frem til, at dette kun er relevant for de fire-fem største byer, så kan vi overveje en anden finansieringsmodel.«

Og det er ikke kun fra oppositionen, at man undrer sig over modellerne. Sundhedsministerens partifælle, konservative Helle Sjelle, der er valgt i netop København, forstår det heller ikke. Hun var netop én af drivkræfterne bag lægeordineret heroin.

»Jeg forventer bestemt, at pengene udelukkende går til de mennesker, de er tiltænkt: De hårdest ramte narkomaner. Og derfor mener jeg, at man skal overveje dén finansieringsmodel en gang til,« siger hun.

Lægeordineret heroin er efterhånden blevet introduceret i flere vesteuropæiske lande. Herhjemme var det Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, som overraskede alle, ved at tale varmt for lægeordineret heroin. Det skete, efter at narkopigen Linda fortalte, hvordan hun i desperation lod en 71-årig nekrofil først bedøve hende og derefter dyrkede sex med hende.

»Det er 1.150 kroner for at ligge dér, men så er du også bevidstløs,« forklarede hun i Berlingske Tidende.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at cirka 500 kan ende med at komme i betragtning til heroinbehandling.