6. marts 2009, 22:30

Den danske flådes største krigsskib nogensinde, fregatten »Ivar Huitfeldt«, er en sart skabning, der nemt får buler i blikket. Som hun ligger der i tørdokken på Lindøværftet ved Odense, ser hun solid ud bag stilladset, hvorfra gnister fra vinkelslibere lyser stålet op og lyden af tunge slag af hammere mod metal brager mod trommehinderne.

En tyndhudet dame
Men i virkeligheden er skibet en tyndhudet dame, i hvert fald sammenlignet med de gigantiske containerskibe, som værftet er specialist i.

Formanden for de halvt hundrede svejsere og skibsbyggere fra BM Steel Constructions, der klatrer rundt på »Ivar Huitfeldt« hedder Keld Petersen, og han ved, at de danske krigsskibes stålklædning kun er fire millimeter tyk. De store containerskibe, der skal kunne bære tusinder af containere på dækket, har mere end dobbelt så tykke stålplader på sig.

»Man skal være påpasselig med svejsningen, ellers slår det buler ad helvede til«, siger han. Fregatten, der på Lindøværftet bare omtales som »Krigeren«, består sådan set bare af nogle »spanter med foliopapir omkring«, som ingeniørerne i Forsvarets Materieltjeneste udtrykker det. Med tynde plader sparer man vægt på stålplader, som alligevel ikke kan modstå moderne missiler, og nøjes med at armere de vitale dele af skibet indvendigt.

Kvaliteten er i orden
Forvarets Materieltjeneste har eget kontor til de officerer og ingeniører, der holder øje med, at skibet bliver svejset solidt og malet grundigt. En af dem, kaptajnløjtnant Søren Kjær, føler sig sikker på, at kvaliteten er i orden. »Der er mange øjne, der kigger på det samme arbejde«, siger han.

Om et år, når »Ivar Huitfeldt« flyder på vandet, vil de to næste fregatter begynde at rejse sig længere bagude i tørdokken.