Grønlandske politikere vil forbyde dansk fra talerstolen i Landstinget, og ifølge en ekspertvurdering kan grønlænderne gøre det, uden det strider imod de juridiske regler.
24. juni 2010, 05:32
Grønlandske politikere vil forbyde, at der bliver talt dansk fra talerstolen i Landstinget i Grønland, Inatsisartut.
Således er partiet Siumut fortaler for, at grønlandsk bliver det eneste tilladte sprog i de politiske debatter i Inatsisartut, og ifølge en ny ekspertvurdering strider den sproglige favorisering af grønlandsk hverken imod international statsret eller Grønlands selvstyrelov.
Vurderingen fra folkeretsekspert Ole Spiermann er den foreløbige kulmination på en langvarig debat i Grønland, hvor Siumut som det eneste af partierne i Inatsisartut ønsker at gøre grønlandsk til det officielle, politiske sprog.
Det sproglige udspil kommer, efter at Grønland for et år siden fik udvidet selvstyre, og det hænger sammen med bl.a. Siumuts langvarige ønske om helt at løsrive Grønland fra Danmark.
Hvis dansk bliver forbudt, vil det i dag betyde, at to medlemmer af den grønlandske regering, Naalakkersuisut, samt et medlem og en suppleant i Inatsisartut bliver afskåret fra at deltage i de politiske debatter. De taler ikke grønlandsk.
Dansk skepsis
Den ene af dem, Naaja Nathanielsen fra partiet IA, er tilfreds med, at det grønlandske selvstyre ifølge de juridiske regler selv bestemmer det politiske sprog. Men hun beskriver det som »en straf« af den dansksprogede minoritet i Grønland, hvis den fremover ikke kan komme til orde i Inatsisartut.
Vurderingen fra Ole Spiermann, der er partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle, er bestilt af Siumuts folketingsmedlem Lars-Emil Johansen.
Han beskriver med henvisning til den nye selvstyrelov grønlænderne som et selvstændigt folk og Grønland som en nation, selv om de bl.a. modtager et bloktilskud på omkring 3,5 milliarder kroner om året fra Danmark.
»Det er en naturlig ting, at der i et parlament bliver talt det samme sprog som i resten af samfundet. Det gælder jo også i Danmark,« siger han og understreger, at forslaget om at gøre grønlandsk sprog obligatorisk kun gælder i politik og ikke det grønlandske samfund:
»Men dem, der vil ind i politik, må lære sproget. Ligesom grønlændere, der vil i Folketinget, er nødt til at kunne begå sig på dansk.«
Han afviser, at forslaget forhindrer borgere, der ikke taler grønlandsk, i at deltage i den politiske debat højt mod nord.
Dansk Folkepartis Søren Espersen er skeptisk over for Siumuts holdning, ligesom han tvivler på, at Grønland uden videre kan afskaffe dansk som politisk sprog.
»Så længe vi har et rigsfællesskab, er dansk en del af det grønlandske samfund,« siger han og understreger, at »Siumut står temmelig alene med det her«:
»Hvis en grønlænder bliver valgt til Folketinget uden at kunne tale dansk, er det helt i orden, at vedkommende taler grønlandsk fra talerstolen. Så må de andre i salen bare tage hovedtelefoner på og få det tolket.«

































