11. april 2010, 08:26

Praktiserende læger mangler viden om kræft og symptomerne på den frygtede sygdom. De tager ikke patienterne alvorligt, har altid travlt og er for længe om at henvise patienterne til specialister.

Sådan lyder den barske kritik fra et større antal kræftpatienter i en ny undersøgelse, som Enheden for Brugerundersøgelser har lavet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Taber tillid undervejs

Hér har man analyseret skriftlige kommentarer fra flere tusinde kræftpatienter med ofte meget langstrakte behandlingsforløb og i den indledende fase, hvor diagnosen skal stilles, skildres især negative oplevelser med de praktiserende læger, som for mange er indgangsporten til behandlingssystemet.

»Det er klart et problem, at så mange taber tillid til systemet undervejs, og vi ved, at det både sker i forhold til de praktiserende læger og til sygehusvæsenet. Det må man overalt tage superalvorligt og sørge for at få det sat på dagsordenen, når det gælder f.eks. efteruddannelse. Der er virkelig grund til at dykke ned i dette problem, og derfor er det vigtigt med den type undersøgelser for at finde ud af, hvad der er godt og skidt,« siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen.

Sen diagnose

I de skriftlige kommentarer beskrives det bl.a., hvordan manglende viden medfører, at nogle patienter får deres diagnose meget sent, og at behandlingen derfor også iværksættes sent. Nogle oplever, at lægen ikke tager dem og deres symptomer alvorligt, og de »selv må træde i karakter« for at få lægen til at reagere på deres symptomer.

I nogle tilfælde oplever de, at den praktiserende læge behandler dem for mindre alvorlige sygdomme som »hæmorider og tarmproblemer«, mens besøg hos en speciallæge resulterer i »umiddelbar igangsættelse af udredningsforløb og en efterfølgende kræftdiagnose«.

Skal være lydhøre

Der er også beretninger om lægens adfærd og »mangel på tid, interesse og empati«, fremgår det af analysen.

Hos de praktiserende læger er reaktionen, at man skal »tage ved lære« af, at så relativt mange patienter har negative kommentarer til deres rolle og handlinger.

»Vi skal altid være lydhøre overfor patientens egen opfattelse af situationen, og selv om vi gerne vil berolige patienten med, at tilstanden ikke synes farlig, hvad der heldigvis gælder i de allerfleste tilfælde, må denne beroligelse ikke kunne opfattes som ligegyldighed overfor patientens tilstand,« mener formanden for de praktiserende læger Henrik Dibbern.

Svært af finde kræft blandt falske alarmer

Han fremhæver, at det kan være en svær opgave at finde patienter med kræft blandt det store antal patienter, som viser sig at fejle noget mere harmløst. Derfor så han gerne, at der blev etableret såkaldte udredningscentre, man kan henvise patienter til med mistanke om bl.a. kræft. Hurtigere adgang til scanninger var også en mulighed.

»Vi ved, at halvdelen af alle patienter som viser sig at have kræft, har uklare symptomer, når de henvender sig til lægen. Vi har derfor brug for et supplement til de udmærkede pakkeforløb for kræftudredning som er blevet indført,« konstaterer Henrik Dibbern.