Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kongelig opera om asylansøgerne i Sandholmlejren

Vi har en forpligtelse til at deltage i den aktuelle samfundsdebat, mener Det Kongelige Teaters operachef. Komponisten til ny opera har selv boet i Sandholm.

"Waiting in Nowhere".

Den situation har asylansøgerne i Sandholmlejren alle forudsætninger for at tale med om, og nu bliver deres tilværelse udgangspunkt for en ny kammeropera, som Det Kongelige Teater har bestilt.

Af en pressemeddelelse fra teatret fremgår det, at operaen handler om kærlighed, desperation og medmenneskelighed " i et indhegnet minisamfund".

I en kommentar siger operachef Kasper Bech Holten, at det er vigtigt for Den Kongelige Opera at deltage i den aktuelle samfundsdebat.

Operaen får premiere på Operaens lille scene, Takkelloftet, i foråret 2010, og til trods for den engelske titel synges den på dansk.

Nationalscenen har bestilt operaen hos forfatteren Rubén Palma, komponisten Edina Hadziselimovic og instruktøren Kadhim Faraj, der alle er bosat i Danmark.

Hadziselimovic var selv indkvarteret i lejren i nogle måneder i 1992-93.

/ritzau/