14. juli 2009, 21:03 – opdateret 15. juli 2009, 07:28

»Hvordan har I lyst til, at vi diskuterer emnerne?« spørger Helle Tangeman sine elever i 8. a på Egholmskolen i Vallensbæk, mens hun deler papirer ud. På A4-arkene, som hun lægger foran de 17 elever, står de spørgsmål, som Gallup har stillet 937 unge for Berlingske Tidende. Her svarer 69 pct. af de unge bl.a., at de mener, at kongehuset skal bibeholdes.

Men før klassen kan komme i gang med at diskutere deres holdninger til spørgsmålene, skal de vælge, hvordan de helst vil gøre det. Efter en håndsoprækning bliver det bestemt, at metoden hvorefter man bedst diskuterer kongehus og dødsstraf er »John-modellen«.

»Dem, som er imod kongehuset, sætter sig til højre. Dem, som er for, til venstre. Og dem, som er usikre, sætter sig i midten.«

Helle Tangeman opfrisker John-modellen, men ingen i 8. a er tilsyneladende i tvivl om, hvad den indebærer. Alle gør de sig klar til at placere sig i lokalet efter, hvad de mener om kongehuset.

Præsident efterlyses
»Går du ind for, at monarkiet skal bibeholdes eller afskaffes,« læser Helle Tangeman højt fra det første punkt på listen.

Få sekunder efter har eleverne sat sig til rette. Ti vil beholde kongehuset. Syv vil nedlægge det. Og én enkelt er i tvivl.

»Vi bruger en hel masse penge på dem, uden at vi får noget ud af det,« argumenterer Andreas på 15 år og slår sin pointe fast over for resten af klassen, der har svært ved at holde sig i ro for at få lov at sige deres mening.

»Jeg synes, vi skal erstatte dronning Margrethe med en præsident. Han bliver nok også dyr i drift, men i det mindste har en præsident magt, og så kan man stemme på ham,« fortsætter han.

»Ja, præcis, Andreas,« bakker hans kammerat Mark ham op.

»Kongehuset er stort set det samme som vores elevråd. De gør ikke en skid forskel,« fastslår han, mens 8. a’s anden Mark mener, at klassens antiroyalister »bare er skide misundelige«.

Ingen af pigerne synes, at kongehuset skal nedlægges.

På landsplan mener 20 procent af Danmarks 15 til 25-årige, at monarkiet skal afskaffes.

OK med dødsstraf
»Skal der indføres dødsstraf i Danmark?« spørger Helle Tangeman så, hvorefter klassen igen omrokerer.

Denne gang sætter der sig otte elever i hver side og en enkelt i midten.

»Det kan godt være, at øje for øje og tand for tand lyder meget kynisk, men over for en mand, der kan finde på at stikke én ti gange med en kniv, bliver man altså nødt til at gøre noget.

Når du dræber et andet menneske, skal du sgu mærke konsekvensen,« mener Martin, der synes at, vi i Danmark har alt for milde straffe.

Helle Tangeman forsøger at udfordre især drengene ved at spørge, hvad man så skal gøre, hvis nogen bliver uskyldigt dømt. Men præmissen bliver tilsyneladende ikke købt.

»I forhold til alt det gode, der vil være ved at have dødsstraf, er det en risiko, man må tage,« svarer Andreas og uddyber: »Hvis der er en uskyldig for hver 100.000 skyldige, så synes jeg, at risikoen opvejes af fordelene.

For forbryderne kommer jo ud igen, og så vil mange af dem fortsætte med at lave forbrydelser. På den måde taber vi mere end en enkelt ved ikke at have dødsstraf«.

Ophidset argumenterer to af klassens piger, Trine og Caroline, for at forbrydere »vel også skal have en chance for at forbedre sig«.

På landsplan går 15 procent af alle 15- til 25-årige ind for dødsstraf.

Hårdere straffe, tak
»OK, så lad os brede diskussionen ud til at tale om straffe for vold generelt,« siger Helle Tangeman og læser højt fra sin liste:

»Er straffene for vold i Danmark for hårde?«

Som den eneste i klassen bliver Caroline siddende i venstre side af lokalet. To er i tvivl, og 14 mener ikke, at straffene for vold generelt er for hårde. Tværtimod.

»Hvis man får en hård straf, tænker man over, hvad man har gjort. Derfor synes jeg, at vi skal have hårdere straffe,« siger Sandra, en mørkhåret pige i sort T-shirt.

Men det er hendes klassekammerat Caroline uenig i:

»Jeg har det med at se det gode i folk. Forbrydere kan også forandre sig og bør få en ny chance. Vi skulle hellere tænke på at hjælpe dem til ikke at begå kriminalitet igen.«

Rundt om i klassen lyder der spontane grin.

Da diskussionen er slut, har Caroline alligevel formået at vinde en enkelt klassekammerat over på sin side.

I Danmark mener syv procent af de 15-25-årige at straffene for vold er for hårde.

Inden klokken ringer ud, nå klassen lige at afgive deres stemme. Tre ville stemme på Dansk Folkeparti, »hvis de havde valgret og der var valg i morgen«. Tre ville stemme på Venstre, og 11 ved ikke, hvad de ville stemme.

Stod det til de 15 til 25-årige i Danmark ville Villy Søvndal være statsminister med 29 procent af stemmerne.