Det vil give masser af bøvl, hvis prins Henrik bliver konge, forudser ekspert, der mener, at politikerne har sat gang i en republikansk bevægelse.
29. november 2006, 19:45 – opdateret 11. juni 2009, 22:21
Kaos og forvirring. Det vil være resultatet, hvis prins Henrik fremover bliver tituleret konge, som han flere gange har antydet, at han gerne vil. Det vurderer lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller.
Især ved udenlandske statsbesøg vil der være kuk i protokollen, fordi en konge i andre lande regnes for mere end en dronning.
»Det vil være tosset, for man skal bruge lang tid på at forklare, hvad det går ud på over for udlandet. Alle protokolsekretærerne vil tænke, hvad er det her? Det må da være en fejl,« siger Jes Fabricius Møller.
Men når Frederik bliver konge, bliver Mary dronning, og hvis kongehuset ønsker en ligestilling af Prinsgemalen, så vil et flertal i Folketinget nu se positivt på det. Socialdemokraterne, de Konservative og de Radikale lover at være åbne over for en ændring af titlen – ikke af rollen. Og Dansk Folkeparti lover at tage en åben debat, selvom partiet mener, at det ville give betydelig forvirring at gøre Prinsen til konge.
»Hvis der er et udtrykt ønske fra regenten om at ændre på tituleringerne, så regner vi med, at regeringen viderebringer det til Folketinget, og så tager vi en konstruktiv drøftelse,« siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).
Men som den radikale ligestillingsordfører Lone Dybkjær, der kender prins Henrik godt fra sin tid som statsministerfrue, siger:
»Det kan være svært at være en medfølgende mand, sådan som normerne er i samfundet, fordi de er den generation, som de er. Om en titel kan ændre på det, tvivler jeg på.«
Hos Enhedslisten er holdningen, at kongehuset skal afskaffes, men hvis Prinsen vil kalde sig konge, er han velkommen.
»For min skyld må han kalde sig konge, kejser eller fyrste. Generelt er jeg tilhænger af en meget liberal navnelov, og Henrik er jo over 18, så jeg synes, at han skal have lov til at kalde sig præcist det, han har lyst til. Ligesom alle andre,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Sagen i en nøddeskal
Og den slags kommentarer er sagen i en nøddeskal, hvis man spørger Liberal Alliance, der principielt er imod kongehuset. Her siger formand Anders Samuelsen, at han ikke har lyst til at kommentere sagen, for han har ingen intentioner om at underminere kongehuset.
»Det bliver legitimt at gøre grin med hele institutionen, som jo ret beset ikke passer ind i vores demokrati. Jeg synes, vi skal lade kongehuset få fred nu, efter folkeafstemningen. Lad nu Henrik være prins, for vi gavner hverken ham eller kongehuset ved at have de her debatter, hvor de bliver mere til grin, end de er i forvejen,« siger Anders Samuelsen, der mener, at sagen viser, hvor farligt det er at røre ved kongehuset.
Jes Fabricius Møller mener, at politikerne med folkeafstemningen uforvarende satte gang i en debat for og imod kongehuset.
»Katten er ude af sækken. Der har altid været en republikansk strømning, men så længe man ikke spørger, får man ikke noget svar, og derfor kan man sige, at det har bragt republikken frem som en mulighed, at man har spurgt befolkningen om kongehuset,« siger han.
»Kongehusets eneste legitimitet er deres popularitet. Smertegrænsen er ikke nået endnu, men man skal ikke særlig meget længere ned i popularitet, før det begynder at blive problematisk,« siger Jes Fabricius Møller.
En meningsmåling fra Rambøll i Morgenavisen Jyllands-Posten viste i går på prins Henriks 75-års fødselsdag, at kongehusets popularitet er faldet markant de seneste fem år.

































