Hver tredje af landets borgmestre er klar til at søge indenrigs- og sundhedsborgmester Bertel Haarder (V) om lov til at hæve skatten næste år.
19. juni 2010, 09:30
Der bliver med stor sandsynlighed rift blandt kommunerne om at få lov til at hæve skatten næste år. Næsten hver tredje af landets borgmestre forventer allerede nu, at deres kommune vil være blandt de håbefulde ansøgere, når indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) om kort tid fastlægger kriterierne for, hvordan en pulje på 300 mio. kr. til skattestigninger kan komme særligt trængte kommuner til gode.
Det fremgår af en rundspøge, som Berlingske Research har gennemført, og som 57 borgmestre har svaret på, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for en uge siden indgik en aftale om kommunernes økonomi i 2011.
Undersøgelsen viser desuden, at der på forhånd er ønsker om skattestigninger for næsten 100 mio. kr. mere, end der er afsat til formålet. Og det på trods af, at kun halvdelen af de borgmestre, som går med planer om at kradse flere penge ind hos borgerne, har sat kroner og øre på det provenu, de vil søge om. Også sidste år oversteg ønskerne virkeligheden, da kommuner søgte om at hæve skatten for to mia. kr.
»Når man tænker på, at 42 kommuner søgte sidste år og 17 fik lov til at hæve skatten, synes jeg ikke, det er spor overraskende, at hver tredje borgmester siger, at man vil søge i år. Når retningslinjerne kommer, vil der sikkert være kommuner, som opgiver at søge. Jeg kan ikke gå i detaljer endnu, men det er kun kommuner, som har særligt gode begrundelser, der vil kunne komme i betragtning,« siger Bertel Haarder.
Behov for stigninger
Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, peger på, at aftalen om kommunernes økonomi i 2011 er en anelse strammere end tidligere aftaler.
»Det kan være udtryk for, at der er et opsparet behov for skattestigninger. Det vil der utvivlsomt være i deres øjne. Det kan også være udtryk for strategisk tænkning,« siger Poul Erik Mouritzen og hentyder til, at flere af de kommuner, som viser interesse for at hæve skatten, er blandt de 40 danske kommuner, der tidligere har truet med at bryde skattestoppet i protest mod den kommunale udligningsordning, der efter deres mening ikke flytter nok milliarder fra rige til fattige kommuner.
Dragørs borgmester Allan Holst (S) er blandt de borgmestre, som har kig på skattestigningspuljen.
»Vi er en kommune, der er under økonomisk pres, og holder alle muligheder åbne. Vi skal i forvejen spare på den daglige drift, fordi vi er presset af udgifter fra det specialiserede socialområde og specialundervisning. Hvis vi i de kommende to-tre år kan køre med en højere skatteprocent, kan vi fastholde serviceniveauet på flere af vores kerneydelser og f.eks. undgå at spare på undervisningstimer i folkeskolen og hjemmehjælpstimer på ældreområdet,« siger Allan Holst.
I den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen forarget over, at der er afsat 300 mio. kr. til skatteforhøjelser i 2011.
»Vi skal sikkert igennem samme cirkus som sidste år med borgmestre, som vil hæve skatten. Det eneste rigtige ville være, at man låste kommuneskatterne uigenkaldeligt fast for altid. Alle kommuner burde kunne holde skatten og udgifterne i ro, for der er jo tale om, at danmarkshistoriens største kommunale budgetter videreføres til næste år,« siger Mads Lundby Hansen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for KL, Jan Trøjborg (S).
