Regeringen kritiseres for gentagne gange at favorisere de private firmaer på beskæftigelsesområdet. Ifølge KL-formand Erik Fabrin er det misbrug af offentlige penge, når private må løse en opgave dobbelt så dyrt som kommunerne.
1. juni 2009, 22:30
I fredags skete det igen. Regeringen vedtog et nyt lovforslag, der medfører kontant støtte til de private firmaers fremmarch på markedet for sagsbehandling af ledige. Fremover vil kommunernes udgifter til private aktører, der udbyder jobplans- og kontaktsamtaler nemlig blive refunderet med 50 procent fra staten. Står kommunerne derimod selv for samtalerne, hænger de på hele regningen.
»I praksis betyder det, at den private leverandør kan løse den samme opgave til den dobbelte pris. Det er tale om en klar overkompensation og misbrug af offentlige penge,« siger Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening (KL). Han er vred over, at kommunerne med den nye lov tilskyndes til at bruge private leverandører, selvom de er dyrest.
Ikke bedst og billigst
»Det her system understøtter ikke, at man vælger det bedste og billigste tilbud blandt ligemænd. Tværtimod. I det omfang kommunerne falder for fristelsen til at vælge den dyrere private løsning, henter de jo bare meromkostningen i statskassen,« siger Erik Fabrin.
Siden 2003 har kommunerne og staten haft mulighed for at inddrage private konsulentbureauer, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger i beskæftigelsesindsatsen.
Men selvom fagbevægelsen også har budt ind med flere løsninger med at hjælpe de ledige tilbage i job, så ønsker LOs næstformand, at konkurrencen foregår på almindelige markedsvilkår.
»Det er betænkeligt, når private tjener penge på at udføre nogle opgaver, som det offentlige kunne udføre lige så godt til langt billigere penge,« siger Lizette Ris- gaard, næstformand i LO.
Hun mener,at de penge, der i dag bruges på »for dyre« private løsninger, kunne være bedre brugt til gavn for flertallet af de ledige.
»På akademikerområdet er der god musik i at lade private løfte opgaven for nogle specifikke grupper, fordi de kan gøre det bedst. Men på vores områder ville jeg hellere have, at vi brugte pengene på at styrke den offentlige jobformidling,« siger Lizette Risgaard.
Sket før
Ifølge en rapport fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er det ikke første gang, at regeringen forgylder de private leverandører på beskæftigelsesområdet for skatteydernes regning.
»Vi kan se, at enhedsomkostningerne hos andre aktører har været over dobbelt så store, som når det offentlige selv varetager opgaven. Det tyder på, at de andre aktører har fået en overkompensation på over én milliard kroner siden 2003,« siger Søren Winter, der er professor på SFI og har lavet undersøgelsen.
Han påpeger, at den statslige jobformidling har haft en stor interesse i at henvise de ledige til andre aktører. Det frigav nemlig tid i jobformidlingen, da det ikke gik ud over deres bemanding, fordi pengene kom fra en særlig aktiveringsbevilling.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) understreger, at de regler hører fortiden til.
»I dag udbyder vi de her beskæftigelsesopgaver i fri konkurrence og med en aflønning, som går på resultater og på hvor mange, der kommer i job,« sigerhun.
Med fredagens vedtagelse af en kommunalisering af job- indsatsen, kan kommunerne fremover få statsstøtte til at sende alle typer af ledige til andre aktører.
