To tilfælde af knivrøverier, hvor forbipasserende blev tvunget til at aflevere ejendele og penge.
6. januar 2008, 13:48
Igen i nat sad knivene løst i det Københavnske natteliv.
Klokken kvart over et på Østerfælled Torv på Østerbro i København truede fem mænd en 28-årige mand med kniv til at udlevere sine ejendele. Iført elefanthuer tvang de offeret ned i en parkeringskælder, slog ham i ansigtet og frarøvede ham fem hundrede kroner.
En halvtime senere var den gal igen, også på Østerbro. I Rosendalsgade truede to drenge på 15-16 år to jævnaldrene med et jernrør til at udlevere to hundrede kroner og det ene offers mobiltelefon.
Klokken kvart over tre i Landemærket i det indre København truede fire hætteklædte gerningsmænd to unge mænd med kniv og skruetrækker.
De skubbede dem ned i en kælderskakt og tvang dem til at udlevere dankort-kode, mobiltelefon og en Ipod.
Ifølge politiet var gerningnsmænende sandsynligvis danskere, der forsøgte at skjule deres identitet med andengenerationsindvandre-accent.
Politiet er i færd med at efterforske de tre røverier, men ifølge den centrale vagtleder på Politigården, prioriterer man på Station City, hvorunder røveriet i Landemærket hører, at bruge kræfterne på at opklare knivmordet på den 19-årige mand, der blev overfaldet på Strøget tidligt lørdag morgen.



































