31. august 2010, 09:46

Så sent som i juli i år brændte Havremarkens Skole på Nørrebro i København – en voldsom brand med meterhøje stikflammer, der spredte sig til nabobygningerne, og resulterede i et ødelagt tag og et nedbrændt skoleskur.

Og branden er langt fra enestående – siden 2007 er brandvæsenet hvert år gennemsnitligt rykket ud til 91 påsatte skolebrande. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen, skriver Danske Kommuner.

Køb adgang: Her er problemerne i folkeskolen - Berlingske Tidendes digitale hvidbog

"Et større, overset problem"

Tallet kan reelt være meget større, vurderer Finn Kjær Jensen, administrerende direktør i European Institute for Risk Management, der kalder skolebrande ”et større, overset problem i Danmark”.

- Beredskabsstyrelsens tal for skolebrande dækker alene de brande, som brandvæsenet rykker ud til. Men ofte når påsatte skolebrande at blive slukket, før de udvikler sig og giver anledning til udrykning. Derudover er kommunerne ikke forpligtet til at indberette, om en skolebrand er påsat, og derfor har vi formentlig et reelt tal, der desværre er langt større, siger han til Danske Kommuner.

Han tror, at skolebrandene kan reduceres, hvis der bliver gjort en indsats for at gøre skolerne til en vigtig del af lokalområderne:

- Vi skal gentænke skolen som en dynamisk faktor i lokalsamfundet og skabe ejerskab omkring skolen. Eksempelvis gøre skolebiblioteket til folkebiblioteket og få lokale kunstnere til at dele formningslokaler med skolen, siger Finn Kjær Jensen, der understreger, at friskoler og privatskoler ikke oplever samme høje antal påsatte brande. 

Danmarks "college killings"

Hos Danmarks Pædagogiske Universitet mener forsker Helle Rabøl Hansen, der bl.a. forsker i mobning og fænomenet skolevrede, at de danske skoleafbrændinger kan sammenlignes med de såkaldte ”college killings”. Disse tragedier, hvor elever går amok med skydevåben på deres skole, er bl.a. kendt fra USA, Finland og Tyskland.

- Skolebrande er knap så ekstreme som college killings, men de har de samme ingredienser. Det vil sige isolation alene eller i en gruppe, marginalisering eller ensomhed. Og så foregår det i skoleregi, og hævnmotivet er meget stærkt, forklarer Helle Rabøl Hansen til Danske Kommuner.

Hun vurderer, at profilerne på de børn og unge, der står bag ildspåsættelserne, er mere brogede end det billede, der ofte bliver tegnet i medierne.

- Noget tyder på, at det ikke kun er Hassan på 15 år. Jeg mener, at vi skal kigge mere bredt. Jeg arbejder med eksempler, hvor nogle af gerningsmændene er piger, men der er alligevel fællestræk. Eleverne er i en eller anden form for anspændthed og har ofte sociale problemer. Derfor mener jeg, at forebyggelsen af skolebrande ligger i en bedre pædagogisk strategi over for børn med sociale problemer, fastslår Helle Rabøl Hansen fra DPU.