Klimaets brændpunkt

På Bali har verdens miljøministre kæmpet om regningen for den menneskeskabte globale opvarmning. Men i Danmark kæmper en lille gruppe fysikere stadig for at påvise, at SOLEN er den største årsag til klimakrisen. De mener, at de har måttet slås mod lobbyister i form af statsbetalte forskere og embedsmænd.

De studerende i Aarhus Universitets store auditorium grinede højt, da Bjørn Lomborg forsøgte at placere ansvaret for en fejl i en af sine grafer på en studentermedhjælper. Lomborg var sat til at diskutere sin bog »Verdens sande tilstand«, og hans modpart i diskussionen, der fandt sted i begyndelsen af maj 1999, var ingeniørdocent Peter Laut.

Laut præsenterede sig som forsker fra Danmarks Tekniske Universitet, og han var godt tilfreds, for den dag i Århus var det Lomborg, der blev grinet ad.

Men det var ikke kun forsker Peter Laut fra Danmarks Tekniske Universitet, som fik publikum dengang til at grine ad Lomborg. Peter Laut var samtidig deltidsansat som rådgiver for Energistyrelsen under Miljø- og Energiministeriet, der på det tidspunkt brugte stor energi på at gendrive Bjørn Lomborgs klima-teser. Miljø- og Energiministeriet betalte Laut for 500 timers arbejde om året, og da han i slutningen af det år skrev opgørelsen over sit tidsforbrug til Energistyrelsen, oplyste forskeren, at han havde brugt i alt 80 timer, altså mere end to uger på at forberede sig til mødet med den drivhus-skeptiske Bjørn Lomborg.

»Da jeg havde hørt beretninger om Lomborgs måde at latterliggøre pæne videnskabsmænd på, besluttede jeg at forberede mig ekstra grundigt ... Projektet lykkedes for mig: For en gangs skyld blev det Lomborg, der blev til grin,« skrev Peter Laut til sin arbejdsgiver i Energistyrelsen, som accepterede hans timeforbrug uden spørgsmål.

Mødet i Århus fandt sted på et tidspunkt, da menneskets aktiviteter endnu ikke var udnævnt som hovedårsagen til klodens opvarmning, lige som det endnu ikke var en FN-godkendt opfattelse, at temperaturen og havene med sikkerhed ville stige. Den menneskeskabte drivhuseffekt blev først for nylig kanoniseret, da den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og FNs klimapanel modtog Nobels Fredspris i Oslo, ligesom klimaforandringernes årsager ikke længere var til megen diskussion, da verdens miljøministre i denne uge forsøgte at deles om regningen for den globale opvarmning på klimamødet på Bali.

Men trods Nobelprisen og Bali er kampen om den globale klimasandhed ikke slut. I hvert fald ikke i Danmark, hvor nogle af hovedmændene til teorien om, at solaktiviteten spiller en større rolle for klodens temperatur end mennesket, ikke har givet op.

Henrik Svensmark, forsker ved Danmarks Rumcenter, og hans kollega, Jens Olaf Pepke Pedersen, er blandt de mest kendte forskere i solaktivitetens indflydelse. De mener, at hvis solaktiviteten falder som forudsagt i de næste 10-20 år, vil klodens temperatur også falde. De mener også, at statsbetalte rådgivere som Peter Laut og hans samarbejdspartner, Jesper Gundermann, der var embedsmand i Energistyrelsen og senere Miljøministeriet, snarere optrådte som skattebetalte politiske lobbyister end som neutrale eksperter i kampen om klimasandheden.



I sin opgørelse af arbejdet for Energistyrelsen i 1999 indledte Peter Laut med at konstatere, at spørgsmålet om hvorvidt Solen eller mennesket er den væsentlige drivkraft i Jordens opvarmning er »af overordentlig stor vigtighed for Danmark«. Hvis Solen er skurken, vil resultatet blive »et generelt krav om omlægning af Danmarks politik på energi- og miljøområdet«, advarede Laut, der altså havde blik for klimaforskningens politiske følger. Dengang var det Svend Auken (S), der som miljø- og energiminister havde sat vedvarende energi som vindmøller øverst på dagsordenen, og grundlaget for kravet om menneskelige adfærdsændringer ville falde, hvis det skulle vise sig, at Solen var hovedårsagen.

At Laut anså det for en del af sin rolle ikke kun at rådgive Energistyrelsen, men også at præge den offentlige debat, fremgår af en indberetning om et debatmøde med 60 gymnasielærere: »Da deres mere eller mindre gode forståelse af klimaproblemerne vil præge mange elever i fremtiden, anså jeg det for særligt vigtigt at levere en fremstillling ... tilpasset deres forudsætninger,« skrev Laut i sin årlige opgørelse, der nu gik til Miljø- og Energiministeriet.



Peter Laut hjalp i løbet af det år med at skrive flere kronikker for Svend Auken, lige som han bistod med at besvare spørgsmål fra Folketinget. Ifølge sin opgørelse til Energistyrelsen brugte han 100 timer til kronikkerne og en række mindre opgaver. Opgaver for Jesper Gundermann og svar til Folketing, minister og offentlighed kostede 400 timer. Sammenlagt løb arbejdet som rådgiver – eller lobbyist – op i 1.100 timer for 1999, men Energistyrelsen blev kun præsenteret for en regning på de aftalte 500 timer. Også de følgende år brugte Laut langt flere end de 500 timer, der var aftalt. I 2000 deltog Peter Laut som forsker sammen med Jesper Gundermann blandt andet i den første europæiske videnskabelige konference om Solen og Jordens klima på Tenerife. Her gik Laut fra talerstolen til frontalangreb på solteoretikerne. En af Danmarks førende forskere på området, professor Eigil Friis-Christensen, blev beskyldt for at vildlede om sammenhængen mellem Solen og Jordens klima, og ifølge Henrik Svensmark, der var til stede, var beskyldningerne »ekstremt pinlige«.

»Det var meget usædvanligt. Tonen var fuldstændig skinger,« siger Henrik Svensmark. Peter Lauts regning til Energistyrelsen lød på i alt 320 timers arbejde med konferencen og en efterfølgende videnskabelig artikel om emnet.



Datidens journalister var ikke alle helt på det rene med, hvem de talte med, når de brugte Peter Laut som eksperten, der udlagde, hvad der var sandt og falsk i klimadebatten. En af de mest flittige til at citere Peter Laut var Jesper Tornbjerg, der dengang var journalist på Politiken. Han skrev 14 artikler med Laut som kilde, og i de fire nævnte han, at Laut udover sin forskertitel også var rådgiver for regeringen. En anden Politiken-journalist, Niels Nørgaard, omtalte derimod ikke Lauts rådgiverjob for Svend Aukens energistyrelse.

»Hvis jeg ikke har skrevet det, så har jeg ikke vidst det,« siger han i dag.

Berlingske Tidendes miljøjournalist Pauli Andersen, nævnte flere gange Lauts deltidsjob som rådgiver, men var ikke klar over, at Laut sendte en detaljeret opgørelse til Energistyrelsen for de timer, som han brugte på samtaler med journalister og interviews til dagblade og TV.

»Jeg var klar over, at Peter Laut var rådgiver for regeringen. Men når jeg interviewede ham, var det i den tro, at han var uvildig universitetsforsker, som gav regeringen faglige råd. Hvis han i lige så høj grad var regeringens betalte lobbyist i klimadebatten, er det meget overraskende for mig,« siger han i dag.

Andre af datidens miljøjournalister, David Rehling på Information og Allan Høxbroe fra DRs Radioavisen, mener derimod ikke, at Lauts arbejde for Energistyrelsen var problematisk.

»Det er langt ude på bøhlandet,« siger Allan Høxbroe.

Lige som klimaet deler forskerne, deler den journalisterne i mindst to lejre. TV-dokumentaristen Lars Oxfeldt Mortensen, der i flere dokumentarfilm har stillet spørgsmål ved teorien om menneskets afgørende indflydelse på klimaet, har ikke meget respekt for sine journalistkolleger. »En del af miljøjournalisterne har parkeret deres kritiske indfaldsvinkel,« mener han.

I filmen »Dommedag aflyst« fra 2004 besøgte Lars Mortensen sammen med en forsker Maldiverne, som ifølge den menneskelige drivhusteori er ved at synke i havet. Men ifølge filmen viste det sig, at vandstanden ved Maldiverne ikke er steget, men faldet. To dage før filmen overhovedet blev sendt, blev Lars Mortensen kontaktet på mail af Jesper Gundermann, der nu var embedsmand i Miljøstyrelsen. Gundermann antydede, at Lars Mortensens drivhuskritiske film var blevet betalt af olieindustrien, at journalisten altså var korrumperet, lige som Gundermann som repræsentant for Miljøstyrelsen forudså, at Mortensen ikke ville få nogen stor fremtid som journalist. Enden på dén historie blev en personlig undskyldning til Lars Mogensen fra den da nytiltrådte miljøminister Connie Hedegaard og Miljøstyrelsens direktør, der indledte disciplinære skridt mod Gundermann. Lars Mortensen er i øvrigt undervejs med endnu en dokumentar om Solens betydning for klimaet.



Peter Laut fortryder i dag ikke sin rolle. Tværtimod husker han med glæde, at han blev komplimenteret af den daværende formand for FNs klimapanel, sir John T. Hougton, for at have taget konfrontationen med solteoretikerne på Tenerife. Og han fastholder, at han ikke drev politik.

»Jeg hjalp Energistyrelsen med at analysere, hvad vi kunne tro på, og hvis Solen var afgørende, ville vi vide det,« siger han. Han mener også, at de fleste miljøjournalister kendte til hans opgave som klimarådgiver for Energistyrelsen. Men han medgiver, at hans samarbejdspartner, Jesper Gundermann, der udover embedsmandsjobbet også var et af Danmarks officielle medlemmer af FNs klimapanel, ikke var en neutral embedsmand.

»Han følte sig som missionær, som korsridderen, der skulle afsløre, hvad der foregik. Det var politik, og det har jeg taget afstand fra,« siger Laut.

Forskere som Henrik Svensmark og Jens Olaf Pepke Pedersen har han stadig ikke meget til overs for. De er kun en lille gruppe, »hvis livsgrundlag og berømmelse« hviler på solteorien, og som derfor prøver at mistænkeliggøre personer som ham selv, mener Laut, der i dag er gået på pension.



Henrik Svensmark og Jens Olaf Pepke Pedersen er midt i forberedelserne til et internationalt projekt, hvor deres teorier om solstrålingens indflydelse på skydannelsen og dermed på klodens temperatur skal afprøves i forsøg ved CERN-instituttets partikelaccelerator i Schweiz. »Det kan da godt være, at nogen tænker, at solteorien har tabt. Men sagen er, at videnskaben ikke har talt endnu. Naturen er totalt ligeglad med, hvad politikerne vedtager. De videnskabelige resultater og forståelsen af, hvad der præcis foregår, er ikke tilstrækkeligt til at lave de katastrofescenarier om kloden,« siger Henrik Svensmark.

Svensmark fik i sidste uge en enkelt ny forbundsfælle. Ifølge britiske Daily Mail angreb pave Benedict XVI forleden tidens »dommedagsprofeter« og advarede dem om, at løsninger på global opvarmning må baseres på sikre beviser og ikke ideologi.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.