29. september 2009, 21:55 – opdateret 29. september 2009, 22:57

De danske folkeskolelærere er ikke gode nok til at undervise og lære fra sig.

Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som i dag lancerer sin nye strategi for lærerjobbet. KL mener, at fokus i for høj grad har været på fagligheden, og man har nedprioriteret lærerernes pædagogiske og personlige evner ude på skolerne og i uddannelsen af kommende lærere.

»Forskningen viser, at lærerens evne til at formidle og lede undervisningen er afgørende for, om ungerne lærer noget. Både lærere og lærerstuderende har behov for en omfattende træning i at anvende personlige og pædagogiske værktøjer til at lede undervisningen. Det har der hidtil været for lidt af,« siger borgmester Erik Nielsen (S), der er formand for KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

Læreren skal være ekspert i undervisning og læring – ikke en faglig autoritet på linje med kandidater fra universiteterne, påpeges det i strategien, der netop er blevet vedtaget af KLs bestyrelse.

Ved den seneste revision af læreruddannelsen i 2007 blev fagene ellers styrket på flere fronter.

De studerende skal eksempelvis mindst have gymnasialt B-niveau i deres linjefag, og der er mere fordybelse i linjefagene. Erik Nielsen vil ikke ændre på den styrkelse af fagligheden, der allerede er gennemført i læreruddannelsen:

»Lærerne skal bestemt kunne noget. Eleverne kan godt gennemskue, hvis det faglige ikke er på plads, men lærerne behøver ikke en højere matematisk uddannelse for at undervise i matematik. Til gengæld skal de trænes i at danne relationer med eleverne,« siger Erik Nielsen.

Lærere støtter KL-krav
Danmarks Lærerforening (DLF) er et langt stykke hen ad vejen enige med KL. Også lærerne efterlyser, at fokus bliver rettet mod at forbedre undervisningen og ikke så meget mod at give lærerne flere kundskaber i de enkelte fag.

»KL har fuldstændig ret i, at der ikke er nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om lærernes kompetencer i fagene er gode nok. Men det der afgør, om undervisningen lykkes eller ej, handler blandt andet om det fagdidaktiske (hvordan man underviser i et fag, red.), lærerernes evne til at skabe relationer til eleverne og til at lede klassen. Det kan vi blive bedre til. Vi skal være eksperter i undervisning, men i de fleste politiske diskussioner har der ikke været meget fokus på det. Der har det mest handlet om, at lærerne skal være dygtigere til et fag,« siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) tager positivt imod KLs udspil, men han påpeger, at det pædagogiske også er blevet styrket i den ny læreruddannelse.

»Vi har styrket didaktikken, men samtidig har vi styrket fagligheden, og jeg insisterer på, at det ene ikke udelukker det andet. Rækkefølgen må være: Først faglighed, så pædagogik. Men det ene er ikke noget værd uden det andet. Man skal beherske sit fag, men man skal også vide, hvordan man underviser i det. Hvis jeg skal nummerere det, bliver fagligheden nummer et,« siger Bertel Haarder.