Kirken går ind i klimakampen

Den globale opvarmning er allerede godt i gang med at forringe livsvilkårene for folk i Stillehavets østater, fastslår lederen af stillehavslandenes kristne kirkeråd. Han mener, de rige lande har et særligt ansvar.

Ikke endnu en klimaforsker. Ikke en ny modelberegning. Ej heller en alarmerende melding fra en miljøorganisation.

Hvad Fei Tevi kan levere er heller ikke nyt stof til en akademisk diskussion om årsagerne til den globale opvarmning. Han har derimod pakket sin kuffert med en situationsrapport fra et hav af nationer, hvor klimaændringer allerede er godt i gang med at ændre dagligdagen for tusindvis af mennesker.

Fei Tevi er generalsekretær for sammenslutningen af kristne kirkeråd i 18 østater i Stillehavet. Men selvom han er kirkelig leder, vil han ikke opfattes som rejsende i dommedagstrusler.

Hvad han har med sig på sin rundtur til Europa, USA og Australien er dagligdags beretninger fra befolkninger, der oplever, at ændringer i klimaet allerede påvirker deres liv og helbred.

Oversvømmelser er blevet et hyppigere punkt på dagsordenen: Saltvandet trænger ind over land, hvor det forurener drikkevandsressourcer og ødelægger afgrøder, og de første små samfund på nogle øer er allerede flyttet til højere beliggende områder. Men som Fei Tevi siger: De kan ikke blive ved med at flytte, for der er også vand på den anden side af øen.

Guds værk skal beskyttes
»Vi har en forpligtelse til at beskytte Guds skaberværk. Mennesket er forvalter af Guds værk, det giver os et ansvar for at tage os af det,« siger Fei Tevi, der selv har til huse i den del af værket, der kaldes Fiji-øerne.

Han tager afstand fra den del af kirken som hævder, at også klimaændringerne må anses for at være Guds værk, og som sådan ikke skal gøres til genstand for menneskets modstand.

»Jeg blev en gang spurgt, hvorfor jeg går og siger, at der kommer flere store oversvømmelser, når Gud har lavet en pagt med Noah om ikke at sende os en ny syndflod. Jeg svarede at pagten omfattede syndfloder sendt fra himlen, ikke dem, der var menneskets værk,« siger Fei Tevi, der som en moderne Noah vil samle verdens opmærksomhed om at bygge den ark, der kan redde menneskeheden og især østaterne fra de værste følger af den globale opvarmning.

Han mener, det er en luksus at diskutere, hvor meget eller hvor lidt vores udledning af drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning, når mennesker allerede udsættes for lidelse og død som følge af klimaændringerne.

Befolkningerne i stillehavslandene har ikke tid til at vente på det endelige bevis for menneskets medansvar. De har behov for, at vi forsøger at forebygge klimaændringer og for hjælp til, at vi tilpasser os de ændringer, vi ikke kan forebygge, mener Fei Tevi.

Dansk holdning overrasker
»Og lad os være realistiske. De industrialiserede lande har de største udslip af drivhusgasser og de fleste ressourcer til at imødegå klimaændringerne,« siger Fei Tevi. Han peger på, at østaterne omvendt er blandt dem, der er hårdest ramt.

»Når oversvømmelser ødelægger drikkevand og afgrøder, må nationerne importere fødevarer. Det kræver at de arbejder, men der er ikke arbejde til alle, og arbejdsløshed slæber sociale og økonomiske problemer med sig, og i sidste ende forringes også mulighederne for uddannelse og åndeligt liv,« siger Fei Tevi.

Han er overrasket over resultatet af en undersøgelse, Gallup for nylig lavede for Berlingske Tidende. Den viste, at 30 pct. af danskerne sætter spørgsmålstegn ved, om den globale opvarmning overvejende er menneskeskabt.

»Måske har det noget at gøre med, at danskerne ikke mærker konsekvenserne af klimaændringer i nær samme grad, som befolkningerne i Stillehavets nationer. Men det er alligevel mærkeligt, så længe et par tusind forskere står bag FNs udmelding om, at der er håndfaste holdepunkter for at sige, at opvarmningen overvejende er menneskeskabt,« siger Fei Tevi.

Konfronteret med den danske forfatter Bjørn Lomborgs budskab om at vi skal bekymre os mindre og nyde livet noget mere, siger Fei Tevi:

»Jeg ser ingenting til hinder for, at vi lever fuldt og helt og lykkeligt, samtidig med, at vi bekymrer os. Vi skal nyde livet, men det skal vores børn og børnebørn også have mulighed for. Vi har kun én jord.«