Kinesere: Hvor gemmer I H.C. Andersen?

De rige kinesiske turister er skuffede over, at de ikke kan »se« deres elskede H. C. Andersen i København. Wonderful Copenhagen vil nu gøre København kineser-venlig. Turisterne fra Kina kan nemlig blive et økonomisk eventyr.

Kinesiske turister hygger sig mere i Berlin, London og Paris end i København. Det kan man læse i en ny undersøgelse fra Wonderful Copenhagen, der ser de skuffede kinesere som et stort problem. Kineserne er nemlig enhver bys drøm. De er fredelige og tegnebogen sidder ualmindeligt løst på dem.

Når kineserne stiger om bord på flyvet i Kastrup for at rejse videre i Europa eller hjem til riget i midten, så er de tit skuffede over København. De små turister med fingeren på kameraets udløser, savner at »se« H. C. Andersen mere i den gamle købstad.

»De fleste danskere aner ikke, hvor stor H. C. Andersen er i Kina. Den danske forfatter er faktisk det første, som de fleste kinesere tænker på, når de hører ordet Danmark,« fortæller marketing manager Henning Glarvig fra Wonderful Copenhagen.

I Kina er H. C. Andersen fast pensum på skolebænken for små kinesiske drenge og piger. Derfor vil kineserne også gerne opleve H. C. Andersen meget mere i København. For eksempel vil de se husene i Nyhavn, hvor han boede. De vil gerne opleve forfatterens sidste hvilested på Assistentens Kirkegård som mere end et helt almindeligt gravsted. Kineserne savner også, at der for eksempel står noget på kinesisk rundt om i byen om hans mange eventyr.

»Kineserne vil kort fortalt have H. C. Andersen tilbage til København,« forklarer Henning Glarvig.

Mere kineservenlig
Tidligere har kineserne faktisk kun ulovligt kunne besøge Danmark som turister, da den kinesiske lovgivning kun tillod studierejser og erhvervsrejser. Men fra og med september måned i år har kineserne kunne komme herover officielt som turister. Det skaber et kommende kæmpemarked for København som kinesisk turistby, mener Henning Glarvig.

»Vi er ikke verdens flotteste sted, men vi er faktisk et eksotisk rejsemål for kineserne. De elsker H. C. Andersen, vores velfærdsstat og vores sol og temperatur passer dem glimrende,« fortæller Henning Glarvig. Wonderful Copenhagen vurderer, at København fremover vil få over 12 procent flere turister med kinesiske pas hvert år.

»Vi står over for en eksplosion, som kan blive et økonomisk eventyr for København, hvis vi går i den rigtige retning. Vi skal simpelthen meget hurtigt have gjort byen mere venlig for de kinesiske turister, hvis vi vil have det fulde udbytte af deres ophold og flere af dem. Ellers tager de bare et andet sted hen i Europa,« forklarer Henning Glarvig.

Wonderful Copenhagen har derfor i forlængelse af undersøgelsen af de kinesiske turister i går holdt et stormøde med 70 samarbejdspartnere inden for turist-branchen for at gøre København mere venlig over for de kinesiske turister.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.