Berlingske analyse::

Kan man stole på ROJ TV?

Når statsadvokat Lise-Lotte Nilas den 9. august kommer tilbage fra sommerferie, skal hun tage stilling til en af nyere tid mest diplomatisk betændte og besværlige sager. En sag, som bevæger sig i grænselandet mellem terrorbekæmpelse, ytringsfrihed og storpolitik.

Københavns Politi har i mere end fem år efterforsket, om kurdiske ROJ TV har forbindelser til den forbudte kurdiske oprørsgruppe PKK. Utallige gange har sagen været sendt fra Københavns Politi til Statsadvokaten, der i lige så mange tilfælde har sendt sagen tilbage med samme besked: Duer ikke.

Efter Berlingske Tidende i løbet af foråret har undersøgt de danske myndigheders håndtering af sagen mod ROJ TV, har justitsminister Lars Barfoed (K) lovet en afklaring inden for få måneder.

Og mens vi venter på myndighedernes afgørelse, ville det klæde ROJ TV at svare på en række af de spørgsmål, der har rejst sig i kølvandet på Berlingskes artikelserie om TV-stationen. Et oplagt sted ville havde været gårsdagens pressemøde, hvor TV-stationens ledelse efter to måneders tilløb tog til genmæle. Men hvis man havde søgt svar på anklagerne, var man gået forkert til pressemødet, hvor kun Berlingske Tidende og TV Avisen havde fundet vej. Dog sammen med en række sympatisører og medarbejdere på TV-stationen.

BERLINGSKE TIDENDE VILLE ellers gerne have hørt, hvorfor bestyrelsesformand Henrik Caprani Winkel fastholder, at han intet kendte til tidligere ROJ-direktør Manouchehr Zonoozis tur til en PKK-lejr i det nordlige Irak. En tur, som formanden blev orienteret om på en lydoptagelse, som Berlingske har offentliggjort. Til trods for, at det er politiets og andre kilders klare overbevisning, at Winkel optræder på lydoptagelsen fastholder ROJ-formanden, at det ikke er hans stemme.

Henrik Winkel fastholder samtidig, at han aldrig er mødtes med højtstående folk fra PKK. Det sker til trods for, at Berlingske har offentliggjort billeder af Winkel til møde med to af de højest placerede personer i PKKs politiske gren, Kongra-Gel, der sammen med PKK er optaget på EUs terrorliste. Winkel fastholder, at han ikke kendte de to personer. Det kan dog vække en mild undren, at formanden for den største kurdiske TV-kanal ikke kender to af de mest fremtrædende kurdere i Europa.

På en anden lydoptagelse, som Berlingske har offentliggjort, brokker Winkel sig over, at han intet bestemmer i ROJ TV, men at det hele styres fra Belgien, hvor Kongra-Gel har hjemme. Det affærdigede Winkel med »kommunikationsproblemer«, men han bekræftede dog, at det var ham, der optrådte på den pågældende lydfil.

OVEN OVER HELE slagsmålet om ROJ TV svæver et udenrigspolitisk stormagtsspil med USA og Tyrkiet i hovedrollerne. Her indtager Danmark en birolle, hvor regeringen har gået på line mellem hensynet til ytringsfriheden og hensynet til terrorbekæmpelsen og vores allierede i USA og Tyrkiet. I kulissen har USA ligefrem anklaget Danmark for - som en følge af Muhammed-krisen - at stå i vejen for den internationale indsats mod PKK, og amerikanske diplomater har flere gange opfordret Danmark til at få lukket ROJ TV.

Det er i dette farvand af storpolitik og ytringsfrihed, at Lise-Lotte Nilas skal træffe sin afgørelse, som skal holde sig strengt til juraens paragraffer. Hvis der skal rejses tiltale, skal statsadvokaten bevise, at PKK direkte eller indirekte øver indflydelse på ROJ TV, og at TV-stationen derved fremmer terror. En juridisk særdeles kompliceret opgave.

Man må håbe, at Lisse-Lotte Nilas har haft en god sommerferie, når hun skal tage stilling til, om man kan stole på ROJ TV.