18. februar 2008, 20:15 – opdateret 18. februar 2008, 20:25

Justitsminister Lene Espersen (K) sætter sin lid til, at den omfattende politireform, der blev skudt i gang sidste år og bl.a. betød en reduktion fra 54 politikredse til 12 storkredse, vil gøre politiet mere synligt og bedre rustet til at håndtere fremtidens kriminalitet.

Mens bilafbrændinger, skolebrande og molotovcocktails har været realiteten i den sidste uges nætter, krævede DF og S i går i Berlingske Tidende, at den varslede besparelse på politiområdet tages af bordet ved de kommende finanslovsforhandlinger. Partierne argumenterede samtidig for at øge antallet af danske betjente, og DF kræver i størrelsesordenen 2.000 mand.

Ministeren erkender, at styrken lige nu er på et minimum til at klare de aktuelle opgaver. Men i første omgang afventer hun politireformens effekt, før hun vil tage en diskussion om flere kræfter til politistyrken.

»Jeg er ikke i tvivl om, at politireformen og ambitionen om at få frigjort 800 mand til borgervendt politiarbejde er helt nødvendig, hvis man skal have en god politibetjening,« siger Lene Espersen.

Hun henviser til, at politireformen skal udløse 800 betjente mere i borgervendt arbejde i 2011, bl.a. ved at få effektiviseret det mere administrative arbejde. I år er målet at konvertere 200 af de 800 kontorjob til udadvendt tjeneste. Dermed vil danskerne ifølge ministeren allerede i år få mere synligt politi for pengene.

»Danskerne har et ønske om et synligt og effektivt politi, og vi har nu sat gang i en reform, der gerne skulle frigøre nogle betjente, så de bruger mindre tid på kontorarbejde og mere tid på politiarbejde. Jeg tror, at når de 800 betjente bliver frigjort, så vil borgerne opleve et politi, der patruljerer på de steder og de tider af døgnet, hvor der er behov for dem,« siger Lene Espersen.

Hooligan-register
Ifølge hende er det også vigtigt at se på, hvordan teknik, udvikling og nytænkning kan afløse betjentene, så de får mere tid i patruljevognene og på gaden.

»Der kommer hele tiden ny teknologi, der kan være med til at frigøre nogle betjente. Vi bliver nødt til at se på, om der er noget af det, politiet bruger kræfter på i dag, som vi kan gøre på en smartere måde fremover,« fastslår ministeren og henviser til forslaget om at oprette et hooligan-register.

Ifølge ministeren har man i England gennemført en karantæneordning og et register for hooligan-ballademagerne – og her er erfaringen, at det frigør betjente, der før i tiden skulle ud og opholde sig på stadion.

Et andet eksempel er forsøget, der kører i øjeblikket, med at bruge videoafhøringer i retssager.

»Hvis det virker, så kan vi frigøre en masse betjente, der ligger og kører til og fra arresten,« siger hun.

Justitsministeren vil imidlertid ikke udelukke, at det på et tidspunkt – når reformen er gennemført og de nye arbejdsgange og -metoder har fået lov til at fæstne sig i ordensmagten – vil være relevant at se på, om der er nok politibetjente i Danmark.

»Man skal aldrig udelukke en diskussion af størrelsen på dansk politi, men man skal også have en forståelse af, at der bliver gjort rigtig meget for at frigøre dem for de opgaver, der ligger i periferien af politiarbejdet, så de kan koncentrere sig om kerneydelserne. Hvis der i fremtiden dukker nogle nye behov op, så må vi selvfølgelig ryste posen og se, hvad det rigtige antal politibetjente skal være.«