14. august 2009, 19:54 – opdateret 14. august 2009, 21:30

Alle garantier for retssikkerhed er overholdt i sagen om de afviste irakiske asylansøgere, som politiet onsdag nat fjernede fra Brorsons Kirke i København. Derfor er det også den rette beslutning at sende dem hjem, mener Jacob Mchangama, som har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering og er chefjurist hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

»For at få asyl i Danmark skal man være personligt forfulgt i sit hjemland på grund af sin religion eller politiske holdninger. Og det er de afviste irakiske asylansøgere ikke ifølge internationale konventioner. Irakerne ønsker at få asyl, fordi de lever i et farligt område, men det er ikke nok,« siger Jacob Mchangama, som henviser til, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2009 afviste en lignende sag, hvor en irakisk flygtning i Sverige klagede over, at han ikke kunne få asyl. »Det understøtter, at Danmark blot følger de internationale retningslinjer,« siger Jacob Mchangama.

Mange irakere får asyl
Og Danmark sender langtfra alle irakiske asylansøgere tilbage til deres hjemland, understreger chefjuristen, hvilket de nyeste tal fra Udlændingeservice også vidner om: I perioden 2003-2008 har i alt 3.075 irakere søgt asyl hos Udlændingestyrelsen, og hver tredje ansøger har fået opholdstilladelse. Derudover har de afviste asylansøgere mulighed for at anke deres sag til Flygtningenævnet, hvilket 48 irakere gjorde sidste år. Halvdelen af dem fik efterfølgende opholdstilladelse.

»Tallene viser, at Danmark ikke bare sender alle irakiske asylansøgere hjem, hvilket man måske har fået indtrykket af i medierne den seneste tid. Hver eneste irakiske asylansøgning bliver individuelt bedømt, og der meddeles asyl, når der foreligger en konkret fare for ansøgerens liv. Og det har man ikke vurderet var tilfældet for personerne i Brorsons Kirke,« siger Jacob Mchangama.

Han kalder det desuden »rimeligt« og »nødvendigt,« at politiet onsdag nat fjernede de afviste irakere fra Brorsons Kirke, fordi ansøgerne i forvejen var blevet varslet.

Ville ikke gå selv
Det samme vurderede Retten i Hillerød, som fredag eftermiddag godkendte frihedsberøvelsen af irakerne.

»Eftersom irakerne ikke ville gå selv, var man nødt til at sætte politiet ind. Men betjentene skal selvfølgelig også overholde loven og ikke bruge unødvendig vold mod borgerne,« siger chefjurist Jacob Mchangama og fortsætter:

»Men hvis borgerne føler sig uretfærdigt behandlede, vil jeg opfordre dem til at klage.«

Det er netop, hvad omkring 30 demonstranter har tænkt sig at gøre ifølge foreningen Kirkeasyl. Onsdag nat blokerede demonstranterne vejen foran Brorsons Kirke på Nørrebro et i et forsøg på at holde bussen med irakerne tilbage, og det førte til tumult med politiet. Demonstranterne mener, at flere betjente var for gavmilde i deres brug af knipler og peberspray, hvilket de nu vil klage over i fællesskab.

»Politiet kunne have brugt andre metoder end at slå knipler mod folks hoveder eller bruge peberspray mod folk, der sidder ned,« siger frivillig ved Kirkeasyl Stine Brix og tilføjer:

»De kunne have båret os væk, som man har set ved andre demonstrationer og blokader. Men det var der ingen forsøg på her.«