Jørn Utzon - visionens mester

NEKROLOG. Jørn Utzon er død, 90 år gammel. Han var i Danmark og internationalt hyldet og anerkendt som en af det 20. århundredes mest visionære arkitekter.

Jørn Oberg Utzon døde natten til lørdag, 90 år gammel og blev i går mindet og er dagen i gennem blevet hyldet som »et geni«, »epokegørende«, »et fantastisk stort forbillede« og »en absolut ener«, efterhånden som beskeden om hans død bredte sig blandt arkitektkolleger.

Hans liv og eftermæle kan beskrives med sådanne ord, men forklares måske bedst i billeder og ved synet af de værker, som skrev danske Jørn Utzon fra Aalborg ind i historien som en af det 20. århundredes største arkitekter overhovedet.

Hans mest kendte værk internationalt er operahuset i Sydney, men han efterlod sig en perlerække af byggerier over hele verden, som vækker inspiration og respekt blandt fagets største udøvende navne den dag i dag.

Fascineret af skibe
Jørn Utzon blev født i København 9. april 1918, men familien flyttede kort tid efter hans fødsel til Aalborg, hvor han voksede op. Som ung tilbragte Jørn Utzon megen af sin tid til havs på Limfjorden og på det skibsværft, hvor hans far arbejde, og hvor den unge Jørn var fascineret af skibenes æstetik. Indtryk, som blev en vigtig inspirationskilde i hans senere værker.

Jørn Utzon brugte så megen tid til søs og på værftet, at han havde vanskeligt ved at blive optaget på en uddannelse efter sin studentereksamen. Men da han kom ind på Kunstakademiets arkitektskole, viste han hurtigt så stort et talent, at han efter sin afgang i 1942 fandt arbejde hos et par af datidens største navne.

Først i Stockholm hos Gunnar Asplund, hvor han arbejdede sammen med danske Arne Jacobsen og Poul Henningsen, og senere hos finske Alvar Aalto i Helsingfors.

Operahuset i Sydney
Han vandt allerede som ung arkitekt flere guldmedaljer og store konkurrencer, men det vakte international opsigt, da Jørn Utzon i 1957 vandt konkurrencen om at tegne operahuset i Sydney i Australien. Operahuset blev Jørn Utzons største bedrift, men samtidig et af hans livs største skuffelser.

Byggeriet af hans nytænkende projekt løb ind i store kvaler og forsinkelser, og efter syv års kampe med bygherrer, politikere og presse i Sydney forlod Jørn Utzon i 1966 byggeriet og Australien i vrede, før operahuset stod færdigt.

Det blev som bekendt færdigbygget, og står den dag i dag som et fascinerende og epokegørende vartegn for millionbyen Sydney. Jørn Utzon fik for 10 år siden en blank undskyldning fra bystyret i Sydney og byens nøgler overrakt i sit hjem på Mallorca ved en privat ceremoni. Han fik også tilbud om at vende tilbage og rette op på de fejl på det indre byggeri i operahuset, som bygherrer efterlod på huset i 1960’erne. Men Jørn Utzon afviste og fik aldrig set sit færdige værk, heller ikke efter det sidste år kom på UNESCOs liste over Verdens Kulturarvs monumenter.

Lys og vand
Jørn Utzon hyldes af arkitekter og anmeldere særligt for sin evne til at tænke menneskelige elementer og en bygnings naturlig omgivelser og elementer som lys og vand ind i selv de største bygninger.

Som Berlingskes arkitekturanmelder Torben Weirup skrev i april, da Utzon fyldte 90 år: »Naturfornemmelse gennemstrømmer Utzons værk. (..) Således er operahusets kendte profil, når det kommer til stykket, i al sin afklarede enkelhed blot en organisk bevægelse, der kommenterer det vand, det så majestætisk er beliggende ved. Og det er i det hele taget karakteristisk ved Utzons tænkemåde, at arkitektur skal have et humanistisk udtryk.«

Selv om Jørn Utzon var dansk, blev hans største værker bygget i udlandet. Herhjemme havde han vanskeligt ved at finde bygherrer, der matchede hans visioner og kompromisløshed, men Bagsværd Kirke fra 1976, Paustians Møbelhus (1987) og Kingo-husene i Helsingør (1958) fremhæves som hans bedste værker på dansk grund. I udlandet fandt Utzon bedre rum til sine store visioner og monumentale værker, og udover operahuset fremhæves hans parlamentsbygning i Kuwait og Bak Mehli i Teheran som nøgleværker, bl.a. grundet deres unikke brug af naturligt lys.

Utzons sidste bedrifter
Et af Jørn Utzons sidste bedrifter som arkitekt var tegningen Utzon Center ved Aalborg Havn. Det blev indviet i sommers og er et kombineret videnscenter og udstillingsbygning, som bl.a. rummer et arkiv over Jørn Utzons tegninger.

Han tegnede centeret sammen med sin søn Kim Utzon, der ligesom sin bror Jan Utzon og søsteren Lin Utzon, som er designer, fører familiens sans for det æstetiske videre.

Jørn Utzon modtog gennem sit liv en regn af priser og udmærkelser for sit værk. Blandt de største kan fremhæves verdens fineste arkitekturpris »Pritzker Architecture Prize«, i 2003, der også er kendt som »arkitekturens Nobelpris«, Sonning-prisen i 1997 samt franske arkitekturakademis store guldmedalje »Grande Medaille d’Or« i 1995.

Jørn Utzon levede de sidste år af sit liv tilbagetrukket fra offentligheden sammen med sin kone Lis i deres hus på spanske Mallorca - tegnet af ham selv, naturligvis.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.