Den radikale Marianne Jelved overvejer at stemme blankt ved folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven. "Usympatisk" siger DF-leder Pia Kjærsgaard.
31. maj 2009, 09:48
Etablerede politikere fra Folketinget sår nu tvivl om, hvorvidt de vil stemme for tronfølgeloven 7. juni. Således overvejer den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, alvorligt at stemme blankt til den ændring af tronfølgeloven, som skal ligestille kvinders adgang til tronen med mænds. Det skriver Jyllands-Posten.
Det vil i så fald være i protest mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som ifølge Jelved brugte et beskidt kneb ved at sende tronfølgeloven til folkeafstemning uden at inddrage en bredere debat om revision af grundloven.
- Jeg overvejer stadig, hvad jeg vil stemme. Det kan enten blive blankt eller ja. Vi har i årevis dokumenteret behovet for en ændring af grundloven. Men Fogh lukkede hele den debat ved at lave det her kneb. Sagen har irriteret mig, lige siden Fogh præsenterede sin idé for mig, siger Marianne Jelved til avisen.
Jelveds melding får lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, til at fare i flint.
- Det er et usympatisk politisk kneb, der reducerer Kongehuset til en løftestang for Det Radikale Venstres egne politiske ambitioner. Det er ikke alene et udtryk for manglende respekt for Kongehuset men også manglende respekt for vælgerne, fastslår Pia Kjærsgaard i en pressemeddelelse.
En måling som Catinet netop har lavet for Ritzau viser, at der er en reel risiko for, at ændringen af tronfølgeloven kan falde på gulvet.
Kun godt seks ud af ti har på nuværende tidspunkt besluttet at stemme ja, viser en målingen. Det betyder, at der skal en rekordhøj valgdeltagelse til for at sikre lovændringen.
For at ændre tronfølgeloven, som er en del af grundloven, er det ikke tilstrækkeligt, at der af de afgivne stemmer er et flertal for ændringen. Loven kræver også, at ja-stemmerne skal udgøre mindst 40 procent af de stemmeberettigede.
Hvis halvdelen af tvivlerne i målingen ender med at stemme ja, og ja-procenten dermed kommer op på 72 procent, så skal valgdeltagelsen være på mindst 55,6 procent, for at ændringen bliver vedtaget, viser Ritzaus beregninger. Og det er en langt højere valgdeltagelse end ved det seneste europaparlamentsvalg, hvor den lå på 47,9 procent.
Bliver valgdeltagelsen det samme som sidst, betyder det, at 85 procent skal stemme ja til en ændring.
/ritzau/
