30. juli 2009, 00:00

I dag er en skæbnedag. I dag vil brevsprækken først klapre insisterende og lukke med et brag, hvorefter en kuvert vil lande i entréen med et blødt bump, der siger: »Dt er mig, du har ventet på så længe, ik’? Kom og riv mig op.«

Det scenarie vil gentage sig hos de 29.500 unge mennesker, der har søgt ind på deres drømmestudium, for i dag får de nemlig et tilbud om en plads fra uddannelsesstedet eller et afslag fra Den Koordinerede Tilmelding. Men det er sådan set lige meget herude i den lille og knirkende hyggelige lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter, for i dag gælder det 23-årige Sanne Brinks fremtidige arbejdsliv. Nerverne danser omkap med adrenalinen, for det er ikke første gang, at Sanne Brink søger ind på en uddannelse. Denne gang vil hun meget gerne modtage den glade besked om, at hun kan komme i gang med resten af sit liv.

»Hvis jeg bliver afvist igen, vil jeg føle det som et stort nederlag. Det ville være så ærgerligt, og så skal jeg endnu en gang finde ud af, hvad jeg i stedet for kan uddanne mig som,« siger hun.

Sanne Brinks afgørende brev afslører, om hun er én ud af de 202 håbefulde ansøgere, der vil gå ind igennem dørene til Institut for Idræt på Københavns Universitet efter sommerens slutning. Det både håber og tror Sanne Brink inderligt, men hun tør næsten ikke spå om indholdet af brevet endnu.

To gange har den unge jyde søgt ind på Politiskolen, men hun har begge gange fået et pænt afslag med beskeden om, at hun manglede alder og erfaring.

»Nu har jeg samlet masser af erfaring i erhvervslivet, siden jeg stoppede på gymnasiet for fire år siden, så jeg trænger virkelig til at komme videre og få noget fagligt og teoretisk indhold i min dag,« fortæller hun.

Sanne Brink fremhæver, at studiet på Idræt er en adgangsbillet til mange forskellige karrieremuligheder, hvor hun ikke vil sidde fast i kun én stilling, men i stedet kan shoppe mellem flere jobbeskrivelser. Friheden er vigtig for hende, gestikulerer hun passioneret.

»Jeg har altid motioneret meget og dyrket flere forskellige sportsgrene, og det vil jeg gerne kombinere med menneskelig kontakt. Derfor overvejer jeg især at blive lærer på en høj- eller efterskole, så jeg kan give min glæde for bevægelse videre til unge mennesker.«

Hvis det mislykkes med drømmestudiet vil Susanne Brink enten søge ind på Politiskolen igen eller aftjene frivillig værnepligt i militæret.