29-årige Mikael Dahl blev uretmæssigt fyret fra sit arbejde, da han gik hjemme med sin datter. Sagen endte med, at arbejdsgiveren måtte betale erstatning.
4. august 2010, 22:32 – opdateret 5. august 2010, 10:00
I Herning kender man ikke til fædregrupper eller andre naturlige mødesteder for fædre på barsel. Ja, faktisk er fædre på barsel en lidt ugleset størrelse i den midtjyske by. Når 29-årige Mikael Dahl alligevel sniger sig ud med barnevognen og gør holdt ved en café med sin lille datter, får juntaen af ammende cafémødre rynker i panden. Er det ikke lidt synd, at den lille pige må nøjes med sutteflasken, og kan en far virkelig bære hovedansvaret for sådan en lille størrelse, synes at være hovedbudskabet i deres bekymrede miner.
I første omgang blev han fortørnet over, at arbejdspladsen ikke engang havde modet til at kalde ham ind til en samtale, men i stedet sendte en sølle mail, og derfor bad han om et møde.
Som far på barsel oplever man fordomme. Det kan Mikael Dahl, der er uddannet civilingeniør, skrive under på. Men han havde aldrig i sit liv forestillet sig, at han skulle miste sit job som IT-programmør i en mellemstor virksomhed i Herning, fordi han valgte at gå hjemme med den lille, mens han kone koncentrerede sig om den uddannelse, hun netop var begyndt på. Men det skete.
»Jeg gik på barsel midt i november og skulle være væk i seks måneder. Jeg fik almindelig barselsdagpenge, og virksomheden led altså ikke nogen økonomisk last. Men efter to måneder hjemme fik jeg en mail om, at jeg var opsagt pr. 30 april. Altså kun 14 dage før, jeg skulle tilbage på job«, fortæller Mikael Dahl.
»Held og lykke«
»Det var en syret oplevelse, hverken min chef eller den overordnede direktør ville stå ved, at de havde fyret mig. Så jeg fik ikke nogen forklaring, de ønskede mig kun held og lykke fremover.«
Efter mødet kontaktede Mikael Dahl sin fagforening, Ingeniørforeningen. Han følte sig diskrimineret, for ifølge ligebehandlingsloven må man ikke afskedige ansatte på barsel. Desuden kunne han ikke undgå at mistænke virksomheden for bevidst at lægge opsigelsen midt i barselsperioden. På den måde slap de nemlig for at betale de tre måneders løn, Mikael Dahl ellers ville være berettiget til, hvis han var i job og blev fyret. Den udlægning støttede Ingeniørforeningen.
»Det gav mig blod på tanden for at gå videre med sagen, selv om juristerne i Ingeniørforeningen anslog, at der kun var 50 procent chance for at vinde.«
Selvtillid knækket
Mikael Dahls sag endte med det forlig, han selv foreslog, og han har netop fået udbetalt de tre måneders løn, han blev snydt for i første omgang. Forliget kom i stand mellem Dansk Erhverv, der repræsenterede arbejdsgiveren, og Ingeniørforeningen, som talte Mikael Dahls sag.
Selvfølgelig har den 29-årige far tvivlet undervejs, for en eventuel retssag kan blive en grim affære, og samtidig havde hans selvtillid lidt et knæk.
»Jeg blev faktisk ramt af en krise. Var jeg overhovedet god nok til det, jeg lavede?« Derfor var han lettet, da sagen endte med, at den tidligere arbejdsplads gik med til forliget.
»Jeg er tilfreds med det, jeg har fået. Selvfølgelig ville jeg gerne have haft en tilkendegivelse fra min gamle arbejdsgiver om, at sagen var håndteret forkert fra deres side. Hvis de havde gjort det fra starten, var det ikke sikkert, at jeg ville køre sagen i første omgang. Det var følelsen af at blive diskrimineret, der fik mig til at gå rettens vej.«
Om øremærket barsel til mænd er vejen frem for at undgå uberettigede fyringer af fædre på barsel, har Mikael Dahl ikke svaret på. Men danskernes vanetænkning omkring mor og fars rolle i forbindelse med spædbørn, skal der efter hans mening rokkes ved:
»Der mangler en officiel accept af, at fædre godt kan tage den lange barsel.«

































