Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

It-koks på skoler giver politisk hovedbrud

De politiske partier kan ikke blive enige om, hvem der bærer skylden for it-koks i folkeskolen. Danmarks Lærerforening inviterer til realitetstjek.

Det er ikke i orden, at elever skal bruge de første 20 minutter i en undervisningstime på at komme ind på en computer. Sådan lyder det samstemmende fra uddannelsesordførerne fra S, K og DF efter en ny undersøgelse foretaget blandt 1000 lærere viser, at der fortsat er problemer, når elever skal bruge computere i undervisningen. Kun 30 pct. af de adspurgte lærere er tilfredse med skolens IT-løsninger, viser en undersøgelse fra Berlingske Research og Megafon.

Men selvom partiernes uddannelsesordførere anerkender, at situationen ude på skolerne er for dårlig, så er de ikke enige om, hvem der bærer skylden.

- Ansvaret ryger tilbage på undervisningsminister Bertel Haarders bord. Kommunerne kan ikke levere en moderne folkeskole, hvor man for det første har opdateret udstyr og hvor lærerne for det andet uddannes i at bruge it, hvis man ikke vil investere i det, siger Christine Antorini (S).

Regeringen har fra 2004 til 2007 postet 495 mio. kroner i udspillet "It i folkeskolen", derfor er det kommunernes ansvar at komme de mange it-koks til livs, mener Charlotte Dyremose (K). Hun bakkes op af DF, som dog vil bede undervisningsministeren om at iværksætte et program, der gør det muligt for kommunerne at dele erfaringerne.

- De bedste aftaler med operatører og de bedste tekniske løsninger skal frem i lyset, så de svage kommuner og skoler kan lære af de stærke. Derfor vil vi rette henvendelse til ministeren om at iværksætte et sådan program, siger partiets uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Hvis politikerne mener, at skolerne svømmer i penge til blandt andet IT, så bør man tage et realitetstjek på den nærmeste folkeskole, lyder rådet fra Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen.

- Problemet er, at den kommunale økonomi er så presset, at mange skolevæsner år efter år oplever sparerunder. Der er faktisk til stadighed færre penge at drive skole for ude i virkeligheden. Det kan man se, hvis man orker at tage på besøg, siger Bondo Christensen.

/ritzau/