3. juli 2008, 19:36 – opdateret 3. juli 2008, 22:00

For en dedikeret Bruce Springsteen-fan som den amerikanske ambassadør var koncerten med »Bossen« søndag aften en sublim oplevelse – også selvom det var hans fjerde koncert med den amerikanske rockstar.

»Jeg bryder mig ikke om hans politik, men Bossen er en stor musiker og en fantastisk entertainer,« siger ambassadør James Cain.

Men det var ikke kun musikken, der gjorde et stort indtryk på ambassadøren. Det var også rørende at opleve den amerikanske legende sammen med 48.000 overbegejstrede danskere.

»At se dannebrog vaje sammen med det amerikanske flag på hver side af scenen gav mig en klump i halsen. Med sit budskab om venskab mellem USA og Danmark og om lighed og demokrati opnåede Bruce Springsteen mere i forhold til at fremme det dansk-amerikanske forhold, end jeg kan drømme om at opnå på tre år,« siger ambassadør Cain.

Det er ellers ikke fordi den amerikanske ambassadør har ligget på den lade side, når det drejer sig om at pleje og udvikle de amerikansk-danske relationer. Tværtimod farer han land og rige rundt for at møde så mange almindelige danskere som muligt, og i et forsøg på rigtigt at komme i øjenhøjde med danskerne har James Cain cyklet Danmark tyndt.

2.500 kilometer og 37 dage i sadlen er det blevet til, siden den 50-årige ambassadør den 20. August sidste år indledte sin såkaldte ReDiscovery Tour i Nakskov. Sidste etape køres i dag med afgang kl. 10.15 fra Rådhuspladsen, og James Cain opfordrer alle interesserede til at cykle med. Målet er ambassadørboligen i Charlottenlund, hvor de, der cykler med, får en forfriskning og nogle numre med X Factors Basim.

Ros til kampviljen

Og hvad har ambassadøren så lært om dansken fra sadlen på Ole Ritters fjerlette racercykel, som James Cain har lånt til »touren«?

»Danskerne er på de fleste områder som amerikanerne. I elsker familien, friheden og naturen. En af forskellene er, at amerikanerne er mere optimistiske og energiske, når det gælder innovation, entreprenørskab og kultur. Den amerikanske kultur er også mere religiøs end den danske,« svarer James Cain, der dvæler lidt ved det med friheden.

»Ligesom amerikanerne er danskerne villige til at kæmpe for at forsvare friheden. I mener måske, at vi er for villige til at slås for friheden uden først at afsøge andre muligheder, men grundlæggende er både amerikanerne og danskerne parate til at slås for det, de tror på – hvad enten det er ytringsfrihed, menneskerettigheder eller lighed. Og det er ikke tilfældet alle steder i Europa. Og denne fælles kampvilje er meget vigtig for det amerikansk-danske forhold i fremtiden.«

Der er dem, der mener, at danskerne er afvisende over for udlændinge – især hvis de kommer fra den ikke-vestlige del af verden. Hvad er dit indtryk?

»Jeg har noteret det på min cykeltur, og jeg tror, at danskerne overordnet er bange for, hvad der vil ske med denne vidunderlige kultur og økonomi, I har udviklet, hvis Danmark bliver mere varieret. Her prøver jeg at dele ud af Amerikas erfaringer, som er, at vores værdier ikke svækkes, men tværtimod styrkes, fordi Amerika er forskelligartet. Det handler om at finde mulighederne frem for problemerne i mødet med folk, der er anderledes. Og her har jeg heldigvis flere gode historier fra min cykeltur. I Køge mødte jeg eksempelvis en ung, blond, blåøjet teenager, som i frustration over de manglende muligheder for ikke-etniske piger havde stablet et fodboldhold på benene,« siger den amerikanske ambassadør, der også har noteret sig et andet særkende ved danskerne.

»Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, des mere udtalt er den danske jantelov. Og så har jeg fundet ud af, at de unge i København ikke tillægger det dansk-amerikanske forhold nogen betydning, mens unge i Jylland, på Fyn og Lolland-Falster gør det. Det bekymrer mig og undrer mig. Måske skal jeg droppe cykelturene i provinsen og bruge mere tid her i København,« griner ambassadøren.

Det sande Amerika

Men når du møder danskerne, må du jo nødvendigvis også forsvare din regerings – ofte omstridte – politik?

»Jeg taler meget om vor regerings politik, og jeg overraskes igen og igen over, hvor misinformeret folk er om Amerika. De debatter, jeg har, er sjældent om kampen mod terror eller krigen i Afghanistan, men oftest om sundhedsvæsenet, miljøet og livskvalitet. Folk i Danmark mener, at sundhedssystemet i USA er dårligt, at der ikke tages hånd om de fattige, og at amerikanerne er ligeglade med miljøet. Men det er ganske enkelt ikke sandt. Det er det indtryk, man får, når man ser film fra New York og Los Angeles, men det er ikke det sande Amerika,« fastslår ambassadøren.

Han erkender dog, at der er en række emner, som han og de fleste danskere ikke kan enes om.

»Det er emner som våbenkontrol, abort og dødsstraf. Og danskerne bryder sig heller ikke om krigen i Irak, men der kæmper vi jo heller ikke ret meget sammen mere. Til gengæld har jeg kun mødt meget få, der er modstandere af Danmarks meget proaktive, aggressive og engagerede udenrigspolitik, som vi i USA sætter stor pris på. Danskerne er stolte af jeres udenrigspolitik.«

Ikke alle danskere. I hvert fald kritiserer oppositionspartierne voldsomt regeringens såkaldte aktivistiske udenrigspolitik og dens »følgagtighed« over for Bush-administrationen.

»Ja, men jeg forholder mig til det, jeg hører rundt i landet og ikke på Christiansborg. Og det, jeg hører over alt i landet, er, at folk er stolte af den danske udenrigspolitik, og det er ikke ensbetydende med, at de er vilde med præsident Bush. Det er amerikanerne heller ikke nu. George Bushs popularitet er vel nogenlunde den samme her i Danmark, som den nu er i Amerika. Men det handler ikke om, hvorvidt man kan lide Bush eller ej. Det handler heller ikke om, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen inviteres til Det Hvide Hus. Det afgørende er, om Danmark er parat til at være aggressiv og engageret i verdens brændpunkter, og når det gælder viljen til at kæmpe i Afghanistan, er den vilje også til stede hos den danske opposition, og det er unikt. For det er desværre ikke tilfældet i mange andre toneangivende lande i Europa.«

Ny præsident – nye muligheder

Forudser du ændringer efter det kommende præsidentvalg i USA?

»Det er uheldigt, at præsident Bush har sådan et dårligt ry i Europa, for han er en god mand, der har gjort, hvad han følte var det rigtige. Så uanset hvem den ny præsident bliver, har han en stor mulighed for at række hånden frem og bygge et forhold op, som ifølge de fleste europæere ikke har eksisteret i de seneste tre-fire år. Det vil føre til mere dialog og mere samarbejde mellem USA og Europa, og det vil være godt for begge parter,« siger James Cain, som præsident George W. Bush i juni 2005 udpegede som USAs repræsentant i Danmark.

Som politisk udpeget ambassadør er James Cain forberedt på, at han vil blive skiftet ud efter præsidentvalget i november. Men hvad han så skal lave, ved han ikke eller vil han ikke afsløre. Men hvem ved, om James Cain går tilbage til underholdnings- og sportsverdenen, hvor han som et amerikansk svar på sin gode ven her i Danmark, Flemming Østergaard, to gange har arrangeret koncerter i North Carolina med sit store idol – Bruce Springsteen.