17. oktober 2004, 03:30

Internettet gør vores børn til globale verdensborgere og online-venskaberne har lige så stor værdi for de unge som vennerne i skolen og fritidsklubben.

Det viser en specialeundersøgelse fra Københavns Universitet, som gør op med fordommene om, at internetbrug gør børnene passive og ensomme.

»Timerne foran skærmen gør ikke de unge asociale - tværtimod. Børn har nu mulighed for at omgås jævnaldrende i et helt andet omfang end bare min generation havde,« siger 31-årige Christiane Vejlø, som netop har afsluttet sit specialestudie af unges medievaner på Københavns Universitet.

»Hvis en 15-årig knægt om morgenen chatter med venner på nettet og om eftermiddagen spiller fodbold med skolekammerater, så skelner han ikke mellem online og offline. Det hele bliver en del af hans samlede virkelighed, og vennerne er lige gode,« siger hun.

Nettet giver netværk
Nutidens voksne vil altid være lidt fremmedgjorte - have lidt »accent« - i deres internetbrug, mens de unge betragter nettet som endnu en kanal til underholdning og socialisering. De holder computeren tændt og er dermed hele tiden inden for rækkevidde af deres venner.

Christiane Vejlø opfordrer forældre til at få en mere afslappet holdning til deres børns internetforbrug. For i modsætning til TV-kiggeri er nettet interaktivt; det stiller krav om handling fra brugeren. Derfor ser hun det som en positiv udvikling, at nettet inden for få år ser ud til at overstige TVet, når favoritmediet skal vælges blandt de unge.

En typisk helt offline voksen-betragtning er, at de mange timer foran skærmen giver ensomme, blodfattige ustimulerede børn, men her er Christiane Vejlø lodret uenig, for venskaber fødes på nettet og personlige problemer bliver ofte diskuteret i et offentligt plenum - de såkaldte chatrooms.

»Alting med måde - men mange af timerne ved skærmen er for de fleste unge godt givet ud. Bare fordi vi ikke selv forstår mediet fuldt ud, bør vi alligevel give børnene muligheden,« siger hun.

Online-generationens ubesværede omgang med teknologi og evne til at filtrere store mængder information vil gøre dem klar til fremtidens arbejdsmarked. Timerne på nettet giver børnene fortrolighed med teknikken, gør dem gode til engelsk og ruster dem til et globaliseret arbejdsmarked, der vil efterspørge »flexperter« frem for eksperter.

»Det generelle billede er, at børn nu har mulighed for at mødes med jævnaldrende i et helt andet omfang end min generation havde. Hvis jeg havde et problem som 15-årig, kunne jeg skrive et brev til ugebladet »Vi unge« eller ringe til Trine Brylds radioprogram »Tværs«. Nu kan et barn - hvis forældrene måske er ved at gennemgå skilsmisse - skrive et indlæg på et debatforum på nettet og få hundredvis af kommentarer og råd fra børn i lignende situationer. Sådan tror jeg faktisk, der er en del børn, der kan holde ensomhed og problemer fra døren,« siger Christiane Vejlø.

Børn oplærer hinanden
Lektor på institut for pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet Birgitte Holm Sørensen er leder af projektet »Medier og IT i læringsperspektiv«. Projektets resultater er fuldt på linje med Christiane Vejløs.

»Børnene bruger computeren meget mere uden for skolen end på skolen - og de lærer i høj grad at bruge den af hinanden. I det hele taget sker der en omfattende forberedelse uden for skole- og lektietid blandt børnene for overhovedet at leve i videnssamfundet. Denne parallelle, uformelle læring i det virtuelle rum der sker, er meget vigtig for børnene,« siger hun.

»Vi får nogle børn, som er egnet til at leve i videnssamfundet, de arbejder selvstændigt og er ikke afhængige af at sidde i rum med de andre. Online-kulturen forbereder børnene til at indgå i moderne, internationale virksomheder - hvor man kommunikerer på kryds og tværs af kulturer og geografiske grænser,« siger hun og peger på et eksempel fra sin undersøgelse.

»En dreng, som deltog i en spil-klan, slog sig sammen med en dreng fra Frankrig og en fra Israel. Især den franske dreng, Patrick, blev han gode venner med, han kaldte ham for en af sine venner, og havde han problemer, så skrev han til Patrick«.

Nettets anonymitet er en af de ting, som offline-generationen har svært ved at håndtere. På den ene side ved man aldrig, hvem man har med at gøre, på den anden side kan man selv fristes til at udgive sig for noget eller nogen, man ikke er. Men det er absolut ikke god tone hos net-generationen.

»Falske profiler er ikke smart. For online-generationen er der social status i at have hyppig kontakt med en gruppe venner på nettet. Børn finder hurtigt ud af, at de ikke kan skabe brugbare sociale relationer på nettet, hvis de prøver at opdigte en person, de ikke er. De respekterer heller ikke andre, der prøver på det, og der er hård justits i de forskellige fora,« siger Christiane Vejlø.

Online-generationen
Online-generationen er den generation, som kom til verden fra midten af 80erne, og som derfor er vokset op med internettet som en selvfølgelig del af livet. De har i kraft af deres opvækst med internettet og andre medier udviklet særlige teknologiske færdigheder. De kan lettere overskue, hvordan de nye medier bruges og ikke mindst, hvad de kan bruges til. Teknologien er ikke tillært - de har fået den ind med modermælken. Så mens de voksne taler om mediekonvergens, praktiseres den i fuldt omfang af børnene. Der er en grundlæggende forskel på den måde net-generationen bruger teknologien i forhold til dem, som har levet uden internet størstedelen af deres liv.

»Børn af i dag ender med at skulle løse problemer for deres forældre, som i mange tilfælde er teknologiangste. De griner jo, når deres forældre tror, de kan ødelægge computeren eller slette internettet ved at trykke på en tast,« siger Christiane Vejlø, som betegner forskellen imellem offline- og online-generationen som »den største teknologiske generationskløft nogensinde«.

De 10-20-årige bruger helt ubesværet nettet til både at se film og TV, høre radio, skrive i nyhedsgrupper, tale over ip-telefon, chatte via MSN Messenger og socialisere i diverse fora. Forældre-generationen derimod forholder sig meget funktionelt til internettet. De går på nettet for at ordne bankforretninger eller skrive en mail eller finde en køreplan, men de bruger sjældent nettet som det mangfoldige medie, det rent faktisk er.

Net-generationen skelner ikke mellem offline og online. De er i stand til at bevæge sig ubesværet mellem de forskellige verdener, og det giver dem et forspring, som offline-generationen nok aldrig rigtig indhenter.

»De unge multitasker, og det gør dem ikke så skrupforvirrede, som den ældre generation ofte mistænker dem for - bare fordi de ikke selv vil kunne overskue det«, siger Christiane Vejlø.

Ifølge Christiane Vejlø er online-generationen »situider«. Altså individer som uden problemer kan springe fra den ene situation eller miljø til det næste og indpasse sig. Og i sit speciale sætter hun netgenerationens nye færdigheder i sammenhæng med andre opvækstbetingelser, som er typiske for unge i dag: Flere sæt forældre, flere hjem, flekstid og hjemmearbejdsplads i modsætning til tidligere tiders værdier såsom fast stilling og kernefamilie.

Udvikling til flexpert
Ved at færdes på nettet forberedes brugerne også på mange af de krav, som fremtidens globale arbejdsmarked vil stille. Hvor man tidligere havde brug for eksperter, har man allerede i dag og i fremtiden mere brug for »flexperter«; personer, som er i stand til at omstille sig til de behov, som opstår hen ad vejen. At have faktuel viden kan være mindre værdifuldt end at vide, hvordan man skaffer sig viden på et konkret område. Det meget mishandlede ord »omstillingsparathed« har en helt ny klang, når det gælder net-generationen. Det ligger i deres natur, fordi pludselige skift og forandringer er en del af nettets natur.

»Du har adgang til så meget information, at du ikke er begrænset til at være en type. Før var man måske nørd, flipper, hippie, yuppie. Nu agerer man alt efter, hvilken sammenhæng man befinder sig i. Det, man gør det ene øjeblik, udelukker ikke, at man i det næste kan gøre noget som umiddelbart virker selvmodsigende. Man kan også kalde situiderne for »sampler-generationen« - de tager det, de kan bruge, og lader resten ligge«, siger Christiane Vejlø. Det er en nyttig egenskab i en fragmenteret og globaliseret verden.

Musen udkonkurrer ikke fodbolden
Erfaringen viser også, at selvom børn bruger meget tid foran en skærm, ønsker de stadig fysisk udfoldelse. De opgiver ikke fodbolden for at få mere tid foran computeren. De to ting er for dem ikke uforenelige modsætninger - snarere behagelig afveksling.

Både Christiane Vejlø og Birgitte Holm Sørensen opfordrer forældre til at holde øje med deres børns onlinetid men give god plads til, at børnene selv kan eksperimentere.

»Dermed ikke være sagt at man ikke skal være kritisk. Hvis det er børn, der aldrig kommer ud, som aldrig rører sig og bliver tykkere og tykkere, er der selvfølgelig et problem. Men hvis de ellers fungerer godt, så er der altså ingen grund til bekymring,« siger Birgitte Holm Sørensen.

»Naturligvis er der ekstreme tilfælde af isolerede børn, som kun lever gennem nettet. Men jeg mener ikke, det er mediet, der er problemet. Tidligere sad de samme børn vel og så TV eller læste tegneserier,« siger Christiane Vejlø.