Internettet skal erstatte skolebøger

De københavnske skoleelever kan efter ferien modtage bl.a. danskundervisning med lyd og billeder over nettet. Fint nok, siger ekspert, men programmerne er gammeldags og kedelige for børn.

Københavnske børn kan næste år læse lektier på nettet.
Københavnske børn kan næste år læse lektier på nettet.
Lektier laves på nettet. Sådan kan virkeligheden se ud om få måneder for 32.000 københavnske skoleelever. Efter sommerferien skal de nemlig modtage en del af deres undervisning over nettet.

I fag som dansk, engelsk og matematik får børnene mulighed for at modtage læring ved hjælp af billeder, lyd og videoklip. Flere af programmerne er bygget op som en historie, hvor eleverne bliver stillet over for matematiske eller sproglige udfordringer. Børnene får mulighed for at bruge de webbaserede læremidler i hjemmet og andre steder med internetadgang. Det kræver blot et login og et password.

»Jeg forventer, at København kommer i front med at bruge digitale hjælpemidler. Vi går ind og bruger nogle programmer, som de unge allerede kender fra deres dagligdag. De unge er jo i stand til at håndtere nogle meget komplekse ting,« siger børne- og ungdomsborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

Forsker: Uinteressant
Forsker i IT-læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet Jeppe Bundsgaard er ikke specielt overvældet af de nye muligheder for weblæring i Københavns Kommune. Han mener ikke, at det nødvendigvis er en fordel, at eleverne kan bruge læringsprogrammerne på hjemmecomputeren, ligesom han mener, at flere af de programmer, som børnene får mulighed for at bruge, er gammeldags og uinteressante.

»Der er ikke noget nyt i, at man kan tage skolearbejdet med sig hjem. En del af programmerne er eksempler på, at lærebøger er blevet oversat til web. De har ikke nødvendigvis de sociale og kommunikative forcer, som børnene er vant til fra netværksportaler eller computerspil. Og så mister eleverne jo hurtigt interessen,« siger han.

Bo Asmus Kjeldgaard mener, at programmerne er et skridt i den rigtige retning, selvom de kan være lidt ude af trit med de unges smag.

»Meningen med vores samarbejde med producenterne er, at vi hele tiden skal opdatere systemet. Så vi skal løbende evaluere, om eleverne, synes det er kedeligt,« siger han.



Det første år får alle folke- og specialskoler i København gratis adgang til at bruge de forskellige netbaserede læringsprogrammer, som er udviklet i samarbejde mellem en række kommercielle producenter og Københavns Kommune. Herefter skal skolerne betale for programmerne. Projektet har fået økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet.

Kun København
Selvom alle skoler kan købe sig adgang til de webbaserede undervisningsmidler, som tages i brug i Københavns Kommune, så bliver der ikke lavet et landsdækkende forsøg med programmerne i første omgang.

»Grunden til, at det er blevet støttet fra Undervisningsministeriet, er, at man ville have nogle erfaringer, man kunne evaluere på. Så nu må vi lige vente og se,« siger Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører i Venstre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.