Det er ikke umuligt at blive de bedste i EU til at integrere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på arbejdsmarkedet. Men der skal arbejdes for det.
5. december 2009, 22:30
Måske, lyder eksperternes svar. Formentlig, antagelig og efter alle solemærker at dømme, så kan det sandsynligvis lade sig gøre at få opfyldt statsminister Lars Løkke Rasmussens vision om, at Danmark om 10 år skal være bedst i Europa til at få indvandrerne og deres efterkommere ud på arbejdsmarkedet.
Men der er lang vej og mange uforudsete barrierer forude.
»Målet er ikke urealistisk, for der er flere og flere indvandrere, der de senere år er blevet integreret på arbejdsmarkedet,« siger integrationskonsulent i Dansk Industri, Pernille Kiær.
»Vi er absolut ikke europamestre i integration, selv om vi udviklingsmæssigt har rykket rigtig flot, og virksomhederne tager mange gode initiativer. Men vi ligger kun middelmådigt i Europa, så der er stadig plads til forbedringer,« siger hun.
En forudsætning for at blive de bedste til integration er, at indsatsen over for tosprogede elever i folkeskolen skal forbedres, mener DI. Organisationen advokerer for mere modersmålsundervisning, mere fokus på dansk som andetsprog og et loft over antallet af tosprogede elever i klasserne.
»Hvis vi skal følge med de andre lande, så skal vi fortsat gøre noget,« siger Pernille Kiær.
Ikke umuligt
Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwoolfondens forskningsenhed er enig i, at de øvrige lande i EU tumler med de samme problemer som Danmark.
»Men det vil ikke være umuligt. Og jeg har svært ved at se, at en regering kan sætte sig en mindre ambitiøs målsætning,« mener han.
Han peger på, at danskere har en meget høj beskæftigelsesgrad i forhold til andre lande, og at det i sig selv er en udfordring, hvis man vil have indvandrerne til at ligne danskerne så meget som muligt.
Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, betegner umiddelbart målsætningen som »halsløs gerning« og politisk spin.
»Vi er ved at drukne i en krise, og hvis vi er heldige, kan vi en gang i 2014-15 være tilbage til noget, der minder om fuld beskæftigelse,« siger han.
Ibsen peger dog på to forudsætninger, der kan tale for, at Løkke kan komme tæt på målet. Der vil mangle arbejdskraft. Og indvandrerne er den eneste eksisterende arbejdskraftreserve.
Det ser skidt ud
»Men det ser skidt ud lige nu. Krisen i Danmark er dybere end i andre lande, så der er meget, der skal indhentes,« siger Flemming Ibsen.
Også direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, er enig i, at der er lang vej igen. Men han er overbevist om, at det er muligt at nå Løkkes mål og peger på, at udviklingen de sidste ti år har været positiv.
»Udfordringen er at få løftet nydanskerne fra at komme ind på arbejdsmarkedet til at være repræsenteret bredt. Derfor skal der holdes stramt fokus på fastholdelse. Nydanskerne skal lære at stille flere faglige krav, så de kommer ind i efteruddannelses-systemet og bliver repræsenteret hele vejen op i virksomheden,« siger Torben Møller-Hansen.



































