Ingen spor af forsvunden kvinde

En omfattende eftersøgning af den 46-årige sygeplejerske Lisbet Nielsen, der har været væk i en uge, endte fredag uden resultat.

Politiet i Århus har indtil videre ledt forgæves efter den forsvundne Lisbet Nielsen.
Politiet i Århus har indtil videre ledt forgæves efter den forsvundne Lisbet Nielsen.
En storstilet eftersøgning med hundepatruljer og helikopter i naturområdet Egå Engsø ved Lystrup i udkanten af Århus bragte fredag ingen spor af den forsvundne Lisbet Nielsen for dagen, oplyser politiet.

Den 46-årige kvinde har i en uge været forsvundet fra sit hjem i Risskov ved Århus. Eftersøgningen fredag koncentrerede sig om Egå Engsø, fordi Lisbet Nielsen færdes en del i det store naturområde, hvor hun dyrker motion.

Den 46-årige sygeplejerske, der er mor til to drenge, blev sidst set fredag den 23. oktober, og politiet har nu taget de første skridt til en egentlig kriminalefterforskning, fordi det ikke kan udelukkes, at der er tilstødt hende noget.

- Men det er for tidligt at sige, om der kan ligge en forbrydelse bag kvindens forsvinden, siger vicepolitiinspektør Fritz Kjeldsen, Østjyllands Politi.

Torsdag undersøgte politiet kvindens lejlighed på Engholms Allé i Risskov for tekniske spor. De skal bruges, hvis der viser sig at ligge en forbrydelse bag kvindens forsvinden.

Afhøringer af hendes pårørende og kolleger på Århus Sygehus har ikke kunnet givet oplysninger, der kan forklare hendes forsvinden.

Lisbet Nielsen blev sidst set fredag ved 19-tiden i nærheden af sin bopæl. Mandag kontaktede hendes familie politiet.

Den forsvundne er 170 centimeter høj, slank til almindelig af bygning og med langt lyst hår.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.