Ingen efterforskning af ladcykeltyverier

Selv politiet erkender, at de ikke har gjort det godt nok i med sagen om tyveri og videresalg af de populære Christiania-cykler.

- Det er ikke godt nok

Sådan lyder det fra Københavns Politi i forbindelse med håndteringen af sagen om organiseret tyveri og videresalg af ladcykler.

Fem måneders ventetid

Tom Stokbæk, ejer af Loke Cykler på Nørrebro, har ventet i snart fem måneder på, at politiet skulle vende tilbage, efter at han indgav en anmeldelse om bedrageri og dokumentfalsk af stjålne cykler.

Læs også: Ladcykler hitter hos tyvene

Cykelforhandleren havde allerede i december 2009 konstateret, at cykeltyve havde videresolgt Christiania-cykler med forfalskede fakturaer i hans firmas navn. Tyvebanden havde samtidig forsøgt at ændre stelnummeret på cyklerne. Derfor samlede Tom Stokbæk beviserne og gik til politiet.

Sag på sølvfad

- Jeg har afleveret alt til politiet. Falske fakturaer, ændrede stelnumre og oplysninger på den kvinde fra tyvebanden, som solgte cyklerne på nettet, fortæller Tom Stokbæk.

Nu indrømmer Københavns Politi, at de har begået flere fejl i håndteringen af sagen.

- Vi skulle selvfølgelig have kontaktet Tom Stokbæk tidligere. Det er vores fejl. Der er tale om et kommunikationssvigt fra vores side, og det beklager vi selvfølgelig, siger Ove Randrup, efterforskningsleder ved Station Bellahøj.

Stjålet cykel blev afvist

Thomas Damgaard, en af de kunder, der i god tro købte en stjålet ladcykel af tyvebanden, har flere gange forsøgt at aflevere cyklen på Station Bellahøj - men uden held, for politiet havde ikke ressourcer til tage imod cyklen.

Københavns Politi indrømmer også i denne situation at have begået fejl.

- Når folk kommer for at aflevere tyvekoster, så må vi jo tage imod dem. Der er da klart, og det må vi se at få styr på, siger Ove Randrup fra Station Bellahøj.

Vil gøre det bedre

Ove Randrup har nu sat efterforskningen af sagen i gang og har afhørt Tom Stokbæk. Og Randrup indrømmer, at politiet i fremtiden bør tage bedre hånd om bedragerisager.

- Vi skal gøre det bedre, og det vil vi gøre fremover. Men det er også et spørgsmål om prioriteringer, siger efterforskningslederen.

Ifølge Københavns Politi kan der blive rejst tiltale om erstatningskrav i sagen.

internet@berlingske.dk

Artiklen er blevet til som en del af en workshop mellem Berlingske.dk og journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, der kører fra 21. - 29. april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.