11. maj 2004, 03:30

Ali Ahmad på otte år er noget ganske særligt.

Trods sin unge alder er han nemlig blevet udpeget til at være med til at løse det altoverskyggende problem på Nørremarksskolen i Vejle, hvor han snart skal i 2. klasse.

Og det selv om han overhovedet ikke er skyld i problemet.

Over en årrække har Nørremarksskolen set flere og flere af områdets danske familier vælge skolen fra. I dag er omkring 43 procent af eleverne tosprogede, og i enkelte klasser er andelen på vej mod 60.

»Den udvikling må bremses, for ellers havner vi i en ren etnisk skole, og så bliver det svært at undervise efter de værdier, som skolen står for,« siger skolens leder, Villy Råhauge.

Sammen med skolebestyrelsen har han derfor besluttet at oprette rene tosprogede klasser og dermed skabe en slags kunstig balance mellem danske og tosprogede elever i de øvrige klasser. Det har været forsøgt i indeværende skoleår med en enkelt klasse, og nu skal det udvides. Forsøget er inspireret af Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, der har gjort det samme.

Efter sommerferien vil der på Nørremarksskolen være to børnehaveklasser, 0. A og 0. B, med en tredjedel tosprogede i hver og en C-klasse med udelukkende tosprogede børn. På samme måde sker det på 2. klassetrin, hvor altså Ali Ahmad på otte år bliver en af eleverne i C-klassen. Derimod har det ikke været nødvendigt at skride ind i 1. klasse.

For at sikre den bedst mulige integration skal eleverne på hver årgang arbejde på tværs af klasserne cirka otte timer hver uge, ligesom de skal have fælles værkstedstimer. Dertil kommer, at de ekstra ressourcer, som skolen får netop på grund af de mange tosprogede elever, vil komme C-klasserne til gode i form af ekstra lærertimer.

Alligevel er Villy Råhauge ikke helt stolt.

»Vi synes jo heller ikke, at det her er sjovt, og ville hellere have blandede klasser over det hele. Men sagen er, at vi har mistet over halvdelen af de danske børn, der burde gå her, så vi er nødt til at handle. Dette er den mindst dårlige løsning,« siger han og tilføjer, at ordningen forhåbentlig kun er midlertidig i nogle år, indtil de danske elever begynder at vende tilbage, og en varslet ændring af boligpolitikken i kommunen begynder at virke. I dag er koncentrationen af udenlandske familier i Finlandsparken lige over for Nørremarksskolen stor, men borgmester Flemming Christensen (SF) ønsker at give danskere fortrinsret til lejlighederne fremover.

Ifølge Villy Råhauge har reaktionerne på de nye C-klasser været blandede.

»Det er et tabubelagt emne, men mange danske forældre giver udtryk for, at de er glade for, at vi tager spørgsmålet alvorligt. Forældrene til børnene i C-klasserne har naturligt nok været bekymrede og kunne ønske det anderledes. Helt ærligt - det gør ondt på dem, at deres børn er sorteret over i en speciel klasse,« siger Villy Råhauge.

Bekymret for sønnen
Sådan er det også med Ali Ahmads far, Seraj Ahmad, der er grønthandler. Han er ikke så bekymret for, om hans søn lærer at læse og skrive, men for, om han nogensinde bliver ordentlig integreret.

»Nu får han jo ikke mange chancer for at blande sig med de danske børn, og det er jeg ked af. Jeg nænner dog heller ikke at flytte ham væk fra skolen og vennerne, som han har fulgtes med siden børnehaven«, siger Seraj Ahmad.

Også i kommunens integrationsråd har de etniske klasser vakt modstand. Rådets formand, Simon Hussamsen (navnet, som han kalder et integrationsnavn, har han selv konstrueret, red.) finder det forkert, at de tosprogede børn skal bøde for noget, som områdets danske forældre er skyld i, og han siger, at børnenes forældre føler sig diskriminerede.

Heller ikke integrationsminister Bertel Haarder (V) er sikker på, at Vejle har fundet den rigtige løsning, men han vil dog heller ikke afvise den.

»Forudsætningen for integration er jo, at børnene er på samme skole, og det er de i Vejle. Lad os nu se, hvad der kommer ud af det - og så lære af det«, siger Bertel Haarder.