27. marts 2010, 23:30

Det er et af de mest overvældende syn, man overhovedet kan forestille sig.

Fra en kraterrække med en længde på 700-800 meter sprøjter 10-12 glødende fontæner lava helt op i næsten 200 meters højde. Derefter flyder lavaen mod nordøst gennem et bjergpas omgivet af sne og is, hvorefter den op til 1.000 grader varme klippegrød vælter ud over siderne af en kløft og falder hele 200 meter ned.

Islands højeste »vandfald« eller rettere lavafald er dermed blevet en realitet.

Den på én gang skabende og destruktive proces begyndte forrige lørdag, hvorved det første reelle islandske vulkanudbrud i mere end fem år blev en kendsgerning.

Kort efter de første udbrud blev cirka 500 beboere i området omkring Eyjafjallajökull-gletsjeren evakueret, og al ruteflyvning blev omdirigeret fra området af frygt for aske i atmosfæren. I dag må transatlantiske fly imidlertid gerne flyve over det sydlige Island, for der strømmer ikke megen aske op fra vulkanrækken.

Men under gletsjerisen lurer en anden fare. Alt tyder nemlig på, at Eyjafjallajökull-vulkanrækken står i direkte forbindelse med en langt mere potent vulkan, som alle islændinge fra barnsben har lært at frygte.

Dens navn er Katla — det samme navn, som Astrid Lindgren gav den frygtindgydende drage i sin elskede historie om »Brødrene Løvehjerte«.

Katla og de omgivende kraterrækker udgør sandsynligvis et af klodens kraftigste vulkanske systemer. Ikke nok med at Katla har mulighed for at udspy nærmest ubegribelige mængder lava, svovl, gasser og aske i kraft af sit rummelige magmakammer, der er fyldt med smeltede bjergarter. Når den går i udbrud, kan det også blive yderst eksplosivt.

Det skyldes ikke mindst, at hele vulkanen ligger gemt under en af Islands største gletsjere, den Bornholm-store Myrdallsjökull.

Vulkanologer mener, at der nu er overhængende risiko for, at Katla vil vise sine sande muskler og gå i sit første reelle udbrud siden 1918, altså i over 90 år.

»En af mine islandske kolleger har taget prøver fra det aktuelle vulkanudbrud, og de viser, at den geokemiske sammensætning er praktisk taget identisk med magmaen i Katla. Det bestyrker mistanken om, at de to systemer står i underjordisk forbindelse med hinanden,« forklarer lektor og vulkanekspert ved Geologisk Institut i København, Paul Martin Holm.

Dertil kommer, at samtlige tre seneste udbrud i Eyjafjallajökull — i år 920, 1612 og 1821-23 — blev efterfulgt af langt voldsommere udbrud i Katla.

Hvis eller snarere når Katla går i udbrud, vil det i første omgang især blive bemærket som en række relativt små jordskælv. Men under isen vil en katastrofal proces være indledt. Den hede bjerggrød fra Jordens indre vil smelte enorme mængder is. En enkelt kubikmeter lava kan omdanne 14 kubikmeter is til vand.

Derefter vil gletsjeroverfladen langsomt løfte sig under presset af vand og magma fra neden, og pludselig vil isranden briste, hvorefter en kæmpemæssig mur af vand, grødis, klippemateriale og enorme isklumper vil vælte ud over de omkringliggende stejle landskaber med bygder, veje, elmaster og lignende.

Islændingene kalder det frygtede fænomen for jökulhlaup eller slet og ret gletsjerløb. I 1996 blev de vidne til kræfterne i disse smeltevandslaviner, da en anden tilsvarende farlig gletsjervulkan i landet, Grimsvötn, under et udbrud smeltede den overliggende is og udløste et gletsjerløb med hele fire mia. liter vand og is.

Broer og veje blev knust, som var de lavet af legoklodser, da en vandmur på op til fem meters højde væltede ned over fjeldskråningerne medbringende isbjerge med en vægt på op til 5.000 ton. I nogle timer var den vulkanudløste flodbølge en af verdens vandrigeste floder, kun en smule mindre mægtig og fossende end Amazonfloden.

I disse dage nyder de gældsplagede islændinge det betagende syn af lavafontænerne fra Eyjafjallajökull. De er indramningen af landets storhed.

Men i samme åndedrag beder de til, at det ikke udvikler sig til en decideret naturkatastrofe, som yderligere vil sætte det økonomisk hårdt ramte samfund af godt 300.000 sjæle yderligere under pres.