Stadig flere skoler indfører videoovervågning, og kameraerne er effektive til at forebygge såvel hærværk som indbrud. Således oplever 70 procent af skolerne, at de er udsat for mindre hærværk, efter de har fået opsat kameraer.
1. januar 2009, 20:48 – opdateret 2. januar 2009, 06:28
Hver fjerde skole har indført videoovervågning, og det er især inden for de seneste år, at de små kameraer er blevet hængt op i landets skolegårde. To tredjedele af skolerne med videoovervågning har således indført det fra 2006 og frem.
Det viser et rundspørge foretaget af Berlingske Research til landets skoleledere.
»Skolerne er blevet interessante for tyveknægte, fordi vi bl.a. har bærbare PCer, der er let omsættelige,« siger Anders Balle, der er formand for Skolelederne.
Overvågningen dæmper tilsyneladende ganske effektivt hærværk og indbrud på folkeskoler. Især hærværksmænd bremses ved tanken om, at deres eskapader foreviges af snurrende kameraer. Syv ud af ti skoler med videoovervågning angiver således, at de har oplevet mindre hærværk efter indførelse af videoovervågning. Dertil kommer, at 55 procent af skolerne med videoovervågning har oplevet færre tilfælde af tyveri, efter kameraerne blev sat op.
»Det passer meget godt med de undersøgelser, vi har fra England, som viser, at overvågning virker bedst over for kriminalitet som hærværk og biltyverier, mens det er mindre effektivt over for personfarlig kriminalitet som vold,« siger Anders Albrechtslund fra Aalborg Universitet, der har skrevet ph.d. om overvågning og etik.
Han ser den stadig større udbredelse af videoovervågning på skoler som et led i den generelle samfundsudvikling, hvor overvågning bliver stadig mere efterspurgt af bl.a. banker og forretningsdrivende.
Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, er glad for, at skolernes overvågning tilsyneladende er så effektiv over for hærværk og tyveri.
»Når man sidder i skolebestyrelsen og konstaterer, at der hver weekend systematisk smadres fire-fem ruder og stjæles 12 computere, så griber man til desperate midler. Det er herligt og optimalt, hvis videoovervågning betyder, at man kan bruge sit sparsomme budget til ekskursioner og undervisning i stedet for indkøb af nye ruder,« siger hun.
Benedikte Ask Skotte mener dog, at overvågningen skal begrænses til de tidspunkter, hvor der ikke er personale og elever på skolen, så kameraerne ikke vendes og bruges mod eleverne.
»Videoovervågning af elever er en anden snak. Jeg håber stadig, vi kan bevare en skole, hvor der ikke er overvågning, når der er elever til stede. Ved aftenfester på skolerne håber jeg, at man i stedet for overvågning vil sikre, at der er så mange voksne til stede, også forældre, så der ikke sker børnene noget,« siger Benedikte Ask Skotte.
Direktør for brancheforeningen SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, oplyser, at skolerne ifølge persondataloven ikke »bare må bruge kameraerne, som de vil«.
»Det er klart, at der skal være et formål med at opsætte kameraerne. Det skal være for at forebygge ulovligheder mod skolen, når den er lukket. Kameraerne må ikke køre døgnet rundt og filme eleverne i 12-frikvarteret. Det er et indgreb i børnenes privatliv,« siger han og tilføjer, at skolerne også skal udarbejde skriftlige beskrivelser af, hvorfor de overvåger, hvordan de opbevarer optagelserne, og hvem der har adgang til dem.
