Hver fjerde dansker oplever et angstanfald

Hver fjerde dansker vil i løbet af sit liv lide af angst. Alligevel er angst stadig en sygdom, de fleste trækker på skuldrene ad, mener forskere. Berlingske Tidende tager her et kig ind i angstens verden.

Elastikker, blæsevejr og mennesker. Langt de fleste mennesker er bange for et eller andet, der ofte er irrationelt, men dog til at leve med.

Men ikke alle. En ganske stor del af befolkningen oplever nemlig på et tidspunkt at være så bange for noget, at angsten hindrer dem i at leve et normalt liv.

»Nogle kan ikke køre i busser eller gå gennem tunneler, for andre er angsten så stærk, at de ikke går uden for en dør. De sidder bare derhjemme og læser, ser fjernsyn eller bruger deres computer,« fortæller Randi Andersson, der er psykolog på Fobiskolen, hvor der årligt behandles omkring 100 mennesker med socialfobi og agorafobi, samt et uspecificeret antal mennesker med enkeltfobier.

Herhjemme anslår forskere på baggrund af amerikanske og norske undersøgelser, at omkring 17 procent af befolkningen i løbet af det sidste år har haft en angstlidelse, mens hver fjerde på et tidspunkt i livet vil lide af angst.

Hermed er angst og fobier sammen med depression en af de mest udbredte psykiske lidelser.

»Angst kan have store sociale omkostninger og være stærkt invaliderende. Alligevel bagateliseres angst ofte som noget, folk kan komme over, hvis bare de tog sig lidt sammen,« fortæller psykiater Raben Rosenberg fra Psykiatrisk Hospital i Århus.

Men hvad er det egentlig, vi er så angste for? Og hvor stammer al den angst fra?

Angst ligger i generne
I 1920erne foretog den amerikanske psykolog John B. Watson en række forsøg med en ni måneder gammel dreng, i dag kendt som Lille Albert.

Watson ville undersøge, om det var muligt at skabe bestemte følelser. Lille Albert blev præsenteret for en hvid rotte, som han hurtigt knyttede sig til. Efter et stykke tid begyndte Watson at lave nogle høje, ubehagelige lyde, hver gang drengen rørte ved rotten.

I løbet af kort tid følte Lille Albert et sådant ubehag ved rotten, at han kastede sig til siden, græd og kravlede væk fra den. Angsten blev dog ikke bare ved rotten. Præsenteret for andre pelsdyr og endda et julemandsskæg var reaktionen den samme. En pelsfobi var skabt.

Lille Albert illustrerer en af de to måder, hvorpå fobier skabes.

Gennem en årrække har lektor Esben Hougaard forsket i angst på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Angst og fobier, forklarer han, er noget, vi lærer - både gennem traumatiske oplevelser og vores omgivelser:

»Bliver du bidt af en hund, er det en traumatisk oplevelser, der kan føre til angst over for alle hunde. Men fobier kan også overtages. Er din mor bange for duer, kan det blive overført til dig,« siger han.

Fra fødslen er mennesker dog også mere eller mindre disponerede for angst. Forskelle i vores hjerners udformning gør, at nogle mennesker simpelthen er mere ængsteligt anlagt. Ligesom vores traditionelle kønsroller, hvor kvinden passede på hjemmet, mens manden var den udfarende og modige, formentlig er årsagen til, at flere kvinder end mænd lider af angst.

Mange forskere mener endvidere, at angsten fra tidernes morgen har været menneskets indbyggede forsvarsværk mod farlige dyr og fremmede mennesker, som siden er nedarvet gennem generationer.

Denne nedarvede angst kan da også aflæses i de fobier, der typisk rammer folk.

»Tordenvejr, edderkopper og slanger er meget almindelige fobier. Til gengæld findes der kun ganske få trafikfobikere, på trods af at risikoen for at blive dræbt i trafikken er ganske meget større,« siger psykolog Esben Hougaard.

Som Lille Albert reagerer fobikere fysisk ved mødet med deres fobi. Opkast, kvælningsfornemmelser og rysteture er blot nogle af symptomerne.

Fobikere forsøger derfor at undgå de ting, der fremkalder angsten. Er det edderkopper, kan det være en overkommelig opgave. Men er det offentlige steder eller andres kritik, er det straks sværere.

»Frygten for disse symptomer udgør en ikke ubetydelig del af angsten. Fordi symptomerne er så frygtelige, fokuserer fobikerne meget på dem. Til sidst opstår en ond cirkel af angst for selve angsttilstanden,« forklarer psykiater Raben Rosenberg.

Angst slider på kroppen
Angsten i sig selv er dog heller ikke helt ufarlig. Ud over det voldsomme ubehag, der i grelle tilfælde fører til depression og total isolation, viser ny amerikansk forskning baseret på observation af rotter, at angst slider på kroppen.

Rotters temperament er ligesom menneskers forskelligt, mens nogle kaster sig frygtløst ud i livet, er nogle mere tilbageholdende og angste.

Ved at følge forsøgsrotternes kropsreaktioner og levetid, nåede forskerne frem til, at de angste rotter havde en tendens til at dø tidligere. Mens de almindelige rotter levede omkring 700 dage, holdt de angste rotter sig kun i live i 600 dage.

Angsten, mener forskerne, må på en eller anden måde slide på kroppen.

Alligevel er der ikke den store grund til panik, hvis man hører til den ængstelige type. For i modsætning til mange andre psykiske lidelser er angst forholdsvis nem og hurtig at komme til livs.

Især har kognitiv terapi, en behandling i to faser, hvor man gennemgår sin angst både fysisk og psykisk, vist sig effektiv, og i følge flere danske fagfolk er behandlingstiden så kort, at der burde være mange flere muligheder for behandling end de fem, der i dag eksisterer i Danmark.

»Behandlingen af angste er varig, og en stor del bliver raske. Men der er alt for få muligheder for psykologisk behandling af angste i Danmark,« siger lektor i psykologi Esben Hougaard:

»I lande som Norge, Sverige og England er der sygesikringstilskud til psykologhjælp. Det er der ikke i Danmark. Og derfor får en masse aldrig den behandling, de burde have. Og det har altså store konsekvenser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.