9. juli 2008, 21:10 – opdateret 9. juli 2008, 22:07

Hvis ellers danske statsborgere er i stand til at overskue reglerne, så er det efterhånden ikke svært at undgå de stramme, danske krav til familiesammenføring, lyder det samstemmende fra eksperter, og støtteorganisationer ser frem til, at hundredevis af par nu kan vende hjem fra deres »eksil«.

Maksimalt ti ugers job i et andet EU-land er nok til at undgå 24-årsregel og tilknytningskrav, og en nylig dom fra EF-domstolen betyder tilmed, at man for at benytte EU-retten ikke længere behøver at have et job på hånden for at vende tilbage med sin familiesammenførte mand eller kone.

Birgitte Kofod Olsen, der er vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, kalder det en positiv udvikling.

»Vores kritik har jo særligt gået på tilknytningskravet, fordi vi mener, at man skal beskytte folks ret til familieliv, og det her bidrager klart til, at flere vil få den beskyttelse, fordi de relativt hurtigt kan blive forenet som familie i Danmark,« siger hun.

Og i foreningen Ægteskab uden Grænser jubler formand Bolette Kornum:

»Det kommer til at betyde, at der er rigtig mange, som rent faktisk vil komme tilbage til Danmark.«

300-400 par venter
Hun oplyser, at der i gennemsnit er mellem 50-80 par om måneden, der flytter over sundet på grund af familiesammenføringsreglerne, og hun anslår, at foreningen kender til 300-400 par, der venter på at returnere.

Og flere vil i det hele taget benytte sig af »Sveriges-modellen« fremover, mener Kornum, der efter vejledning fra Udlændingeservice hidtil har fortalt familierne, at de skal være væk et halvt års tid.

»Ti uger er jo nærmest bare en ferie og lidt afspadsering. Det er helt sikkert noget, der er mange, der kan bruge. Indtil der er nogen, der finder ud af at lukke hullet igen,« siger hun.

Og det er netop det, som Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kræver. Hun vil have regeringen til at tage problemet op i EU-kredsen.

»De danske udlændingeregler har været en stor succes, men der har været huller i loven, og det ser jo bestemt ikke ud som at der er sat en prop i de huller. Det er dybt elendigt,« siger Pia Kjærsgaard, der forventer en skarpere reaktion fra Birthe Rønn Hornbech.

»Hun skal sige, at det her er et problem, som hun naturligvis vil gøre alt for at dæmme op for. Vi vil indkalde hende til et møde i Europaudvalget og spørge hende, hvad hun har tænkt sig at gøre ved det.«

Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, mener ikke, at udvejen er at undergrave EU-reglerne.

»Vi skal have klarhed over, hvad reglerne er her, så der ikke er nogen tvivl. Men det her understreger også igen, hvor vigtigt det er, at vi kommer af med vores EU-undtagelser, så vi bliver fuldt medlemmer af EU, så vi kan komme ind og påvirke EUs udlændingepolitik,« siger hun.

Og i følge Peter Starup, der er adjunkt og ekspert i udlændingeret ved Syddansk Universitet, er der lige nu heller ikke meget, den danske regering kan gøre.

»Man må tage det sure med det søde, når man er med i en forening som EU. Når først et par er inde i varmen i et EU-land, så er de danske regler i princippet uden effekt. Det er blevet forholdsvist let at omgå de danske regler.«