9. februar 2010, 11:08 – opdateret 9. februar 2010, 11:10

- Hvis vi skal tage alvorligt, at vi skal i toppen af PISA-målingerne, er vi nødt til at have højere mål. I Finland har de f.eks. sat sig meget ambitiøse mål for, hvad eleverne skal lære på de enkelte trin. Men vores mål er ikke ambitiøse nok, siger Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard.

Skolerådet vil have de faglige mål for fagene løbende justeret, således at kravene rykkes et år frem. Det vil sige, at elever i 1. klasse skal kunne det, elever nu kan i 2. klasse, mens elever i 8. klasse skal kunne det samme, som elever i 9. klasse kan i dag.

- Vi har for lave forventninger til eleverne i Danmark. Vi har allerede justeret målene for læsning i takt med, at eleverne er blevet dygtigere. Jeg mener godt, at vi kan have et mål for 2. klasse, der går på, at eleverne skal være sikre læsere efter afslutningen af skoleåret, siger Jørgen Søndergaard.

Han understreger dog, at bedre resultater ikke kommer automatisk ved at hæve ambitionsniveauet.

- Det kan ikke stå alene. Man skal fortsat forbedre undervisningen, så man kan nå målene. Det er tankevækkende, at den investering, vi har foretaget i læseundervisningen i de små klasser allerede har rykket så meget, at børnene nu kan læse lige så godt i 3. klasse, som de tidligere kunne i 4. klasse.

Fokus det forkerte sted

Formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, er ikke begejstret over forslaget fra Skolerådet.

- Vi har i forvejen Fælles Mål for fagene i folkeskolen, som er et ideal for, hvordan undervisningen skal gå. De er faktisk så ambitiøse, at næsten uanset hvor dygtig en elev i 3. klasse er, så er der stadig meget at stræbe efter. Fælles Mål er ikke en tjekliste, og man skal passe på, at vi ikke her glemmer den alsidige udvikling, når vi fokuserer på, at eleverne skal kunne det og det og det. Vi synes, at man skal holde fast på de Fælles Mål, vi har, og så fokusere på, hvordan vi kan blive endnu bedre f.eks. gennem efteruddannelse af lærere og ledere, systematisk feedback til lærerne og også elevernes trivsel og samarbejdet mellem hjem og skole, siger hun.

Pas på de svage elever

I Undervisningsministeriet møder forslaget dog stor tilfredshed.

- Det forslag er Statsministeren og jeg fuldstændig enige i. Vi har nu gjort det til fast praksis at lære børnene at læse i børnehaveklassen, og vi ved, at børnene nu læser lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. Derfor synes jeg, at det er rimeligt at sætte som mål, at vi i det hele taget løfter skolen med et år. Men det skal selvfølgelig indarbejdes gradvist, fordi vi skal tage hensyn til, at eleverne er forskellige, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Og her tager han netop fat på det problem, som formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, fremsætter. Han er bange for, at de bogligt svage og praktisk orienterede elever falder fra, hvis faglighedsniveauet skrues op.

- Der er mange i folkeskolen, der har brug for udfordringer, og for dem er det her et rigtig godt forslag. Men hvis vi ikke har en målrettet og effektiv indsats mod de svageste elever i skolen, så vil vi tabe dem. Og det er netop derfor, vi bliver nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at elevernes lyst til at lære, motivationen og nysgerrigheden bliver bibeholdt, og hvordan vi sørger for, at de elever, der gerne vil have praktisk-musisk-kunstneriske fag og kreative fag, også bliver tilfredsstillet i skolen og har mulighed for det.