20. februar 2009, 17:55 – opdateret 20. februar 2009, 18:07

Kun tre procent af de hjertepatienter, der behandles for alvorlig hjertesygdom, f.eks. blodprop i hjertet, hjertekrampe eller forsnævret kranspulsåre får den fulde genoptræning, som kan forebygge ny hjertesygdom og for tidlig død.

Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Sundhedsinstitut har gennemført for Hjerteforeningen blandt 4,371 hjertepatienter. Knap hver femte hjertepatient får slet ingen genoptræning.

Det er stærkt bekymrende, mener Hjerteforeningens formand, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, Peter Clemmensen:

»Hvis patienterne gennemfører det fulde genoptræningsforløb, kan dødeligheden på længere sigt blandt dem, der i første omgang overlever en blodprop i hjertet, begrænses med ca. en fjerdedel,« siger han.

Flere end 86.000 danskere indlægges årligt med hjerte- og kredsløbslidelser – nogle op til flere gange på et år. Og i alt 16.000 årligt dør af hjerte-karsygdom.

Tilbud skal målrettes patienten
Et fuldt genoptræningsforløb omfatter kontrol af den medicinske behandling, kostrådgivning, fysisk træning, undervisning i sygdomsforståelse samt psykisk støtte til patient og pårørende. Men knap halvdelen af patienterne modtager kun et delvist genoptræningstilbud, og hver tredje kun et meget begrænset tilbud.

Især kniber det med psykiske støtte, viser undersøgelsen. Kun 10 procent har modtaget psykisk støtte til sig selv og endnu færre til de pårørende.

»Som sundhedsloven tolkes i dag, omfatter den kun fysisk genoptræning. Der inddrages ikke f.eks. psykologsamtaler, selv om depression hos hjertepatienter giver dobbelt så stor risiko for død og op til seks gange så høj risiko for en ny blodprop som hos andre hjertepatienter,« siger Peter Clemmensen.

»Loven nævner heller ikke f.eks. diætvejledning eller rygestoptilbud til den tredjedel af hjertepatienterne, der fortsat ryger.«

Undersøgelsen viser imidlertid også, at en del patienter takker nej til de tilbud de får, det gælder f.eks. halvdelen af de 18 procent, der fik tilbudt hjælp til rygestop, og lidt under halvdelen af dem, der fik tilbud om psykisk støtte.

»Det skyldes først og fremmest, at hospitalerne ikke målretter deres tilbud til patienternes behov,« siger Hjerteforeningens formand.

»Erfaringen viser, at hvis der er et tilbud, der passer til den enkelte patient, kan man få flere end 90 procent med.«

Han foreslår, at hjerterehabilitering skrives ind i sundhedsloven, så alle hjertepatienter har krav på den livsforlængende efterbehandling. Desuden er det vigtigt, at kommuner og regioner snarest muligt enes om en veldefineret henvisningsmodel, der skaber større klarhed over, hvem der har det praktiske og økonomiske ansvar for de enkelte typer genoptræning.

Minister: Systemet skal op i gear
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen erkender, at genoptræningen halter efter den succes, hjerteområdet ellers har oplevet de seneste år med ca. 3.000 færre dødsfald årligt:

»Det er bagsiden af medaljen, at flere patienter efter behandlingen skal hjælpes tilbage et normalt liv. Og den del af systemet er altså ikke godt nok oppe i gear endnu,« siger han.

»Det er rigtig vigtigt, at kommuner og regioner som del af de nye pakkeforløb finder det gear. Rammerne er på plads, men det er mit indtryk, at der er for store forskelle på, hvad der tilbydes rundt omkring i landet til både kræftpatienter og hjertepatienter, og det vil jeg tage en dialog med kommunerne og regionerne om.